Nye sociologiske bidrag til "Marmorbogen"

Nye kapitler i ”klassisk og moderne samfundsteori”, femte udgave, redigeret af Prof. Heine Andersen, Sociologisk Institut, og Prof. Lars Bo Kaspersen, Institut for Statskundskab. Hans Reitzels Forlag. 2013.

Kapitel 25: ”Randall Collins”
Lektor Poul Poder har skrevet et kapitel om Randall Collins’ almensociologiske teori. Collins beskriver, hvordan tanker, symboler, handlekraft og fællesskab opstår, når mennesker engageres i interaktionssituationer. Teorien bygger på mikro-sociologiske observationsstudier af kropslige samstemningsprocesser og forklarer, hvordan interaktion fungerer som socialitetsskabende interaktionsritualer.

- Collins tager alvorligt, at det sociale liv i høj grad må forstås ud fra nogle kropslige og emotionelle dynamikker. For ham må en empirisk funderet almensociologisk teori tage afsæt i tilbundsgående observationer af interaktionssituationer. Collins’ teori er således et tydeligt alternativ til de mange kropsløse og blodfattige teorier på det sociologiske teorimarked, fortæller Poul Poder.

Kapitel 26: ”Fransk pragmatisk sociologi”
Adjunkt Anders Blok har forfattet et kapitel om fransk pragmatisk sociologi. Luc Boltanski og Laurent Thévenot er hovedkræfterne bag en ny sociologi om kritik og retfærdiggørelse, mens Bruno Latour mest er kendt for sin aktør-netværks teori (ANT). Tilsammen sætter de fokus på sociale aktørers refleksive og kritiske dømmekraft, på tværs af en pluralitet af hverdagslige handlingstyper og situationer.

- Selv om særligt Latour er kendt for sin fascination af ting og teknologier, så bidrager fransk pragmatisk sociologi primært med en tiltrængt humanisering af socialvidenskaberne – fordi den minder os om, at det for det meste er sociologen, der må lære om samfundet gennem aktørernes praktiske fornuft, og ikke omvendt, pointerer Anders Blok.

Kapitel 34: ”Køn og samfund”
Adjunkt Marie Bruvik Heinskou har skrevet et kapitel om køn og samfund. Her introducerer huncentrale klassikere og teorier på området; både kønsteoriens forløbere, centrale teoretiske uenigheder samt nyere sociologiske og poststrukturalistiske perspektiver. Kapitlet gennemgår hovedlinjerne i teori- og vidensudvikling om køn og samfund, som også har haft betydning for sociologiske forståelser af;

• familie,
• køn,
• nydelse,
• krop og
• seksualitet.

- I mit kapitel introducerer jeg læseren til nogle af de mest centrale spørgsmål, diskussioner og teorier, som har gjort sig gældende indenfor feltet køn og samfund i historisk og sociologisk perspektiv – og forhåbentligt vil kapitlet give lyst til videre sociologisk undersøgelse af forholdet mellem køn og samfund, siger Marie Bruvik Heinskou.

Læs mere eller køb bogen hos Academic Books, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K.