Excellenceområder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sociologisk Institut > Forskning > Excellenceområder

Sociologisk Instituts excellenceområde

Et forsknings-excellence område skal nyde høj international faglig anerkendelse og have en målsætning om at tilhøre den europæiske elite på sit området dokumenteret via et eller flere af ne-denstående kriterier: - Forsknings-output på det relevante område i form af publikationer i højt rangerede internationale tidsskrifter eller på højt anerkendte internationale forlag; - Højt citationsniveau internationalt; - Internationale forskningsevalueringer/peer reviews, opnået f.eks. i forbindelse med støttet fra Grundforskningsfonden, stjerneprogrammer eller lignende; - Internationale forskningsbevillinger baseret på peer reviewede processer."

Deltagere i udpegede exellenceområder skal sansynliggøre at området enten er eller er på vej til at bedrive forskning i europæisk topklasse. Ambitionen med exellenceområdet er i den forbindelse også at man skal være i stand til at udarbejde forskningsansøgninger på grundforskningsrådsniveau subsidiært lede større EU-projekter.

Et forsknings-excellence område, har (eller har potentiale til at opnå) stor international forskningstyngde. Der kan være tale om såvel eksisterende som spirende eller potentielle excellence-områder, men i sidstnævnte tilfælde med en begrundet forventning om et snarligt internationalt gennembrud til et niveau svarende til et egentligt excellenceområde. 

Forsknings-excellence områder er dynamiske i den forstand, at gamle kan falde bort og nye komme til. Eksisterende områder skal løbende kunne dokumenteres via nedennævnte kriterier. Forsknings-excellence områder skal - ud over forskning på højt internationalt niveau - bidrage til at synliggøre fagområdet såvel nationalt som internationalt, herunder deltage i udbud af undervisning på højt internationalt (elite)niveau.

Aktuelt excellenceområde: Velfærdsstat og velfærdsinstitutioner - aktuelle udfordringer

Tovholdere: professor Margaretha Järvienen, professor Jørgen Elm Larsen, lektor Peter Abrahamson

Udgangspunktet for excellenceområdet/forskningsprogrammet er spørgsmålet om den universelle, danske velfærdsmodels levedygtighed i en tid præget af globalisering, multietnicitet, demografiske forandringer i befolkningen samt gennemgribende ændringer - organisatoriske såvel som ideologiske - i den offentlige sektor. I fokus for forskningsaktiviteterne er forskellige velfærdssektorers tilpasning til de nye udfordringer, og de nye styringsformers og ideologiers konsekvenser for klienterne/patienterne/brugerne.

Forskningsprogrammet samler således en række analyser af forskellige velfærdsstatslige systemers aktuelle udvikling - den sociale sektor, sundhedssektoren, uddannelsessektoren, kultursektoren (herunder frivillige organisationer) - med specielt fokus på "mødet" mellem klienter/patienter/brugere og systemet. Borgernes møder med forskellige velfærdssystemer drejer sig ikke alene om ansigt-til-ansigt relationer, men også om rammerne for møderne i form af for eksempel EU rammedirektiver, folketingsbeslutninger og kommunale strategier.

Centrale problemstillinger er bl.a.: Er der reelt, som beskrevet i forskellige hensigtserklæringer, sket en udvikling hen imod større brugerinddragelse og selvforvaltning i den offentlige sektor; det vil sige en udvikling, hvor borgerne ikke længere er "klienter", men "brugere" af velfærdsydelser? Kræver disse ændringer nye ressourcer af borgerne, og vil manglende ressourcer hos nogle individer og befolkningsgrupper medføre ulige vilkår i udnyttelsen af ydelser og service i tilfælde af forskellige sociale begivenheder, fx arbejdsløshed eller kronisk sygdom? Hvordan bliver målsætningerne om demokrati, respekt for den enkeltes ret til værdighed og autonomi, samt i det hele taget beskyttelsen af den enkeltes grundrettigheder realiseret i forskellige dele af velfærdsystemet? Hvilke konsekvenser har de nye styringsformer og idealer for menneskers identitet og hverdagsliv i og udenfor institutionerne?

Forskningsprogrammets bærende idé er desuden dets tværfaglighed. Således samarbejder instituttets forskere med forskere fra andre institutter/fakulteter (jura, folkesundhed, psykologi, statskundskab, mv.), bl.a. indenfor rammerne af KU's Temapakke 11: Velfærd og demokrati.

Der vil på relevante og udvalgte områder blive foretaget komparationer af, hvordan andre (typer af) velfærdsstater håndterer lignende udfordringer, som den danske velfærdsstat og dens institutioner er konfronteret med.

Andre excellenceområder

Der kan komme yderligere forslag til excellenceområder.

At bestemte forskningsområder er udpeget til excellenceområder er naturligvis ikke til hinder for at andre - ikke udpegede - enkelte forskere eller forskningsmiljøer på Sociologisk Institut de facto kan bedrive forskning på excellenceniveau.