Centralt nyt bidrag til ærkeklassisk sociologisk teori

En ny dynamisk model af Professor Mads Meier Jæger og Professor Richard Breen bidrager med væsentlig opdatering af Bourdieus klassiske teori om kulturel kapital. Modellen blev præsenteret tidligere på året i American Journal of Sociology

’Kulturel kapital’ – den særlige dannelse, sproglige kompetence og kulturelle viden, der er medvirkende til, at mennesker kan begå sig med succes i samfundets højere kredse og i uddannelsessystemet, har været en af sociologiens centrale termer siden den franske sociolog Pierre Bourdieu i slutningen af 70´erne introducerede begrebet. Men Bourdieu kom aldrig selv med en klar definition af kulturel kapital, hvordan den overføres fra forældre til deres børn og hvordan den virker i uddannelsessystemet.

En ny teoretisk model, udarbejdet af Professor Mads Meier Jæger og Professor Richard Breen, Oxford University, giver en opdateret, dynamisk og mere præcis forståelse af hvordan kulturel kapital kan bidrage til at skabe social ulighed. Modellen, der både er beskrevet verbalt og matematisk, blev præsenteret i American Journal of Sociology, januar 2016.

Bevidst eller ubevidst?

I Bourdieus beskrivelser af kulturel kapital er det ikke klart, i hvor høj grad overførslen af kulturel kapital fra forældre til deres børn sker som resultatet af bevidste handlinger fra forældrenes side, eller om overførslen alene sker, fordi børnene er omgivet af kulturel kapital. Er der tale om en bevidst cost-benefit analyse fra forældrenes side, eller sker overførslen ubevidst?

- Forskningen har allerede dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem forældrenes kulturelle kapital og deres børns succes i uddannelsessystemet. Hvad der har manglet, er en model, der også siger noget om forældrenes motivation for at handle på en bestemt måde.  Vores model tager udgangspunkt i, at forældre er rationelle aktører med målsætninger, som de prøver at opnå. Forældre har en vis mængde kulturel kapital, som de bevidst forsøger at overføre til deres børn, samtidig med, at der også sker en ubevidst påvirkning i hjemmet. Vores model tager højde for begge dele, forklarer Mads Meier Jæger.

- Modellen viser også, hvordan børn bruger deres kulturelle kapital i uddannelsessystemet og på den måde opnår større opmærksomhed fra lærerne. Hermed omsætter børn med høj kulturel kapital deres kapital til et bedre læringsmiljø, hvilket igen fører til bedre uddannelse og større socioøkonomisk succes senere i livet, forklarer Professor Mads Meier Jæger.

Lærere favoriserer kulturel kapital

I Bourdieus oprindelige teori er der især to områder, der ikke er afdækket: Hvordan sker overførslen af kulturel kapital fra forældre til deres børn, og hvordan omdanner børnene den kulturelle kapital til en uddannelsesmæssig fordel? Jæger og Breens model giver en ny og mere dynamisk forklaring på begge dele.

- Vores model ser barndommen som en sekvens af tidsperioder, hvor forældre forsøger at overføre kulturel kapital til deres børn. I modellen kan forældre ændre deres investeringer over tid. Tilpasningen af deres investering kan skyldes begrænsede ressourcer, for eksempel som følge af sygdom eller arbejdsløshed. Forældrene kan også skrue op og ned for deres investeringer i kulturel kapital baseret hvad der kom ud af tidligere investeringer. De kan fx vælge at investere mere i kulturel kapital hvis de ser, at barnet klarer sig bedre i skolen end normalt, eller mindre hvis de ser det modsatte. Og endelig kan det være, at forældrene i en periode vælger at fokusere på at fremme andre evner hos barnet, for eksempel kognitive eller sociale færdigheder, forklarer Mads Meier Jæger.

- Når vi ser på, hvordan børnene omdanner kulturel kapital til en uddannelsesmæssig fordel, sker det ved, at de bruger deres kulturelle kapital til at påvirke lærernes opfattelse af deres boglige evner. Når barnet besidder meget kulturel kapital, for eksempel fordi de ved noget om finkultur eller kan italesætte deres viden på en særlig elegant måde, er læreren mere tilbøjelig til at tro, at barnet er godt begavet. Dette får læreren til at bruge mere tid på barnet, hvilket understøtter barnets læring. Dermed omsættes kulturel kapital til konkrete færdigheder, siger Mads Meier Jæger.

Data bekræfter modellen

Forskerne har testet deres model på et omfattende amerikansk datamateriale, der i vid udstrækning bekræfter modellens forudsigelser. Blandt andet bekræfter analyserne, at forældre løbende tilpasser deres investeringer i kulturel kapital i lyset af afkastet af tidligere investeringer. Analyserne viser også, at kulturel kapital har en positiv effekt på børns læring.

Forskerne understreger, at modellen ikke er tænkt som en udtømmende beskrivelse af Bourdieus teori, men at den bidrager med mere teoretisk præcision, dynamik og fleksibilitet end tidligere modeller.

- Vi håber, at vores model vil inspirere fremtidig forskning om kulturel kapital. Da modellen er vores egen udlægning af Bourdieus teori håber vi også, at fremtidig forskning vil efterprøve, udvide og kritisere modellen, siger Mads Meier Jæger.

Mads Meier Jæger and Richard Breen: ”A Dynamic Model of Cultural Reproduction”; American Journal of Sociology; Vol 121, number 4; January 2016.