Det harmløse ægteskab – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sociologisk Institut > Om instituttet > Nyheder > Det harmløse ægteskab

12. juli 2017

Det harmløse ægteskab

På trods af stadig stigende individualisering i de nordiske lande, så bliver stadig flere gift. I Danmark er det de unge par, der i højere grad siger ja til hinanden, mens vielser i Sverige stiger på tværs af alle grupper. Noget tyder på, at folk ikke bliver gift på trods af individualiseringen, men netop på grund af individualiseringen, viser Ph.d.-afhandling fra Sociologisk Institut

Præsten retter blikket op fra biblen. ”Så tilspørger jeg dig” siger han og nævner dit navn. Det er en smuk dag med mange glade mennesker i kirken. På sin vis er du glad. Men du ved samtidig, at det ”ja” du fremstammer nu, bliver din sidste frie handling. Foran dig ligger årevis af to-sommelig trældom og underkastelse til dydens smalle sti. Du er på vej til at indgå en livskontrakt. Ringen der binder dine hænder og fødder sidder nu på din udkårnes finger. Dit liv - dit gode, frie, selvrealiserende liv - er forbi.

Ægteskabet har for mange en snert af noget tungt, forpligtende over sig. Man kunne tro, at den moderne tilværelse ikke levner plads til noget så gammeldags og traditionsbundet. Ikke desto mindre stiger både omfanget af individualisering og antallet af indgåede ægteskaber i de nordiske lande. Det er overraskende fordi en af effekterne af øget individualisering er et øget fokus på autonomi og selv-relaisering koblet med en afvisning af traditionelle institutioner såsom kirken. Ikke desto mindre tyder meget på, at folk til dels bliver på grund af individualiseringen. Det er en af pointerne i Ph.d.-afhandling af Jacob Strandell fra Sociologisk Institut. Jacobs Strandell har blandt andet lavet en række fokusgruppe interviews med svenske unge for at forstå, hvordan de ser ægteskabet som institution.

Pragmatisk beslutning

Den overordnede konklusion er, at de unge ikke ser ægteskabet som noget særligt traditionelt og forpligtende.

- For de unge er ægteskabet ikke noget særligt traditionsbundet. At blive gift er mere en pragmatisk beslutning. Relationen til det andet menneske bliver ikke anderledes, fordi man bliver gift. Hvis først man bor sammen og har forpligtet sig på parforholdet gør det ikke nogen væsentlig forskel om man er gift eller. Relationen fanger på samme måde uanset, forklarer Jacob Strandell.

Ifølge Jacob Strandell ser de unge på længevarende forhold, som noget der naturligt bliver problematisk med tiden. Derfor kræver et godt forhold, dels at man har fundet et godt match, og dels at begge parter er villige til at investere i forholdet for at få det til at fungere.

- De unge fremhæver, at man kan undgå problemer gennem relationsarbejde. Ægteskabet er ikke en løsning på forholdets problemer, men det udgør heller ikke en udfordring for forholdet. Det er ufarligt, siger Jacob Strandell.

Off the market

Når de unge alligevel bliver gift skyldes det ifølge Jacob Strandell to ting.

- For det første bliver de gift af pragmatiske grunde. De unge nævner, at det er en fordel i forhold til arv, lån og børn, men de har svært ved at konkretisere det. I virkeligheden er der sjældent de sammenhænge, som de unge påpeger, men ikke desto mindre fremhæver de dem som noget væsentligt for beslutningen om at blive gift. Det kunne tyde på, at der her er tale om en stærk idé i kulturen, snarere end at de unge baserer dette udsagn på deres egen viden, siger Jacob Strandell.

- Den anden grund er symbolsk. Det handler om at fremvise sin dedikation og tilhørsforhold for omverdenen. At signalere at man nu er ”off the market”. Kærlighed bliver ikke italesat som en grund. Det handler snarere om at vise ’commitment’ til at investere i relationen, siger Jacob Strandell. 

Skrøbelige relationer

Konklusionen bliver ifølge Jacob Strandell, at individualisering fint kan sameksistere med ægteskab. Ja, individualiseringen kan på sin vis beskytte ægteskabet. Fordi der er så stort et fokus på at finde den rigtige partner og lave det rigtige ’relations-arbejde’ bliver ægteskabet som institution fritaget for kritik. De unge fokuserer i stedet på parternes investering i forholdet og altså dermed på den individuelle handling. I den optik bliver ægteskabet overvejende en harmløs gestus, der ikke i sig selv ændrer på betingelserne for et velfungerende samliv.

På det symbolske plan spiller ægteskabet  dog stadig en rolle som en ekstra bekræftelse af den aftale, der bliver indgået, når man flytter sammen og eventuelt får børn. Denne ægteskabelige cementering af forholdet er på paradoksal vis også knyttet til individualiseringen.

- Mange teoretikere påpeger, at det senmoderne liv er meget optaget af risici, og at relationer i dag anses som mere skrøbelige end tidligere. Så når folk vælger at blive gift, selvom de ikke tillægger ægteskabet så stor betydning, kunne det netop være som en reaktion på individualiseringen. Gennem ægteskabet prøver de alligevel at sikre deres forhold mod at gå i stykker for let, siger Jacob Strandell.


Strandell, Jacob (Forthcoming): “Increasing Marriage Rates Despite High Individualization: Understanding the Role of Internal Reference in Swedish Marriage Discourse”. Cultural Sociology (2017)

Artiklen indgår også i Jacob Strandells Ph.d.-afhandling ” Culture-Cognition Interaction: Bridging cognitive science and cultural sociology” som han forsvarede ved Sociologisk Institut den 7. juni 2017