Børn med interesse for samfund og kultur får lettere studentereksamen

Børn der bliver udsat for finkulturel påvirkning har større sandsynlighed for at få en studentereksamen. Det viser Phd-afhandling fra Sociologisk Institut, der giver stærkt empirisk belæg for den klassiske sociologiske teori om ”kulturel kapital.” Afhandlingen viser også, at adfærdsproblemer har større negative konsekvenser for børns eksamensresultater end for deres standpunktskarakterer

Børn der har interesse for kultur og samfundsforhold har større sandsynlighed for at få en studentereksamen. Det er en af konklusionerne i Phd-afhandlingen "The role of cultural capital and behavioral problems in educational inequality" af Stine Møllegaard. Afhandlingen baserer sig på omfattende analyser af enæggede tvillinger og giver et stærkt empirisk belæg for teorien om ”kulturel kapital”, der er udviklet af sociologien Pierre Bourdieu. Teorien siger blandt andet, at uddannelsessystemet favoriserer børn med stor kulturel viden og på den måde er med til at videreføre en bestemt social orden.


Kulturel kapital sikrer ikke bedre karakterer, men det øger sandsynligheden for, at børn får en studentereksamen, viser Stine Møllegaards Phd-afhandling.

- Vildt med så tydelig effekt

I undersøgelsen har Stine Møllegaard set på 1300 enæggede tvillinger og deres vej igennem skolesystemet. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med tvillingernes mødre har Stine Møllegaard fundet ud af, om den ene tvilling er mere interesseret i kultur og samfundsforhold end den anden. Derefter har hun set på, hvordan tvillingerne hver især klarer sig i uddannelsessystemet.

- Tvillingerne med højere kulturel kapital får ikke bedre karakterer, men de har betydeligt større chance for at få en studentereksamen. Det gør sig især gældende for tvillinger fra familier med højtuddannede forældre. Her er sandsynligheden for at den kulturelt stærke tvilling gennemfører gymnasiet 13 procent højere. I familier med forældre, der ikke har en lang uddannelse, er effekten fem procent, forklarer Stine Møllegaard.

- Vi kan ikke forklare præcis, hvorfor der er denne forskel mellem kulturelt stærke børn af henholdsvis højtuddannede og lavtuddannede forældre. En forklaring kunne være, at børn af højtuddannede bevæger sig i sociale cirkler, hvor kulturel kapital værdsættes mere. Værdien af kulturel kapital er nok større i Gentofte end i for eksempel Ishøj, fordi uddannelsesniveauet er højere i Gentofte og kulturel kapital dermed er i højere kurs, siger Stine Møllegaard.

Stine Møllegaard peger på, at undersøgelsen er særligt interessant, fordi den leverer et stærkt empirisk belæg for teorien om kulturel kapital. Det er en teori der ofte er svær at måle på.

- Forskningsmæssigt er det interessant, fordi vi med de enæggede tvillinger tager højde for alle andre forskelle såsom miljø og gener og kun ser på forskellen i kulturel kapital. Det er ret vildt, at vi ser så tydelig en effekt, for så stor forskel er der jo heller ikke på enæggede tvillingers kulturelle kapital, siger Stine Møllegaard.

Adfærdsproblemer rammer eksamenskarakterer

I sin afhandling har Stine Møllegaard også set på, hvordan adfærdsproblemer, såsom følelsesmæssige problemer og hyperaktivitet, påvirker karaktergivningen. Her viser undersøgelsen, at adfærdsproblemer i mindre grad påvirker standpunktskaraktererne end eksamenskaraktererne og det kan ifølge Stine Møllegaard ved første blik synes mærkeligt.

- Forklaringen kunne være, at læreren kender barnet og ikke nødvendigvis belønner deres akademiske indsats og resultater, men også belønner det, at de gør en indsats. Læreren prøver måske at opmuntre børnene ved at give dem lidt bedre karakterer, hvorimod censor i forbindelse med eksamen er mere neutral, siger Stine Møllegaard.

- En alternativ tolkning kunne være, at børns adfærdsproblemer er et endnu større problem for deres akademiske formåen i eksamenssituationer, end til hverdag i klassen. Her har vi brug for yderligere forskning, siger hun.

Stine Møllegaard håber, at hendes forskning kan blive et springbræt til videre studier af, hvad man kan gøre ved de mekanismer, som skaber ulighed i uddannelsessystemet. Et relevant studie kunne være at se på, hvordan man kan gøre kulturelt svage børn stærkere, eller hvordan adfærdsproblemer kan afhjælpes i en skolekontekst, så det ikke både går ud over tillæring og evaluering af evner.