Medlemsflugt fra fagbevægelsen truer den danske model

Skal de danske lønmodtagere vænne sig til tyske lønninger? Hvis lønmodtagerne ikke vender tilbage til fagforeningerne  kan dette blive virkeligheden inden for en overskuelig fremtid

Af Christian Lyhne Ibsen, adjunkt ved FAOS, Københavns Universitet, og Jonas Toubøl, Ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Vi er der ikke endnu, men tyske lønninger bliver mere og mere sandsynligt for hvert medlem, der forlader LO og svækker lønmodtagernes magt overfor arbejdsgivere og stat. Siden 1995 har LO oplevet en voldsom tilbagegang. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at erhvervslivet og måden vi producerer på har forandret sig og de stillinger som LO organiserer er skrumpet. Men uanset viser nye tal fra vores forskning, at tilbagegangen på store og vigtige dele af arbejdsmarkedet er massiv og større end vi hidtil har vidst. På mange områder står fagbevægelse kritisk svagt, og arbejdsgiverne må spørge sig selv, hvorfor de skal tage fagforeningerne alvorligt: Er der overhovedet nogen medlemmer tilbage, som vil gå hjem, når fagforeningsbosserne kalder til strejke?

Fagbevægelsens svækkede position på enkelte områder af arbejdsmarkedet kan imidlertid vise sig at være en bombe under hele arbejdsmarkedet. I yderste konsekvens kan det trække tæppet væk under den samlede model for, hvordan vi regulerer det danske arbejdsmarked gennem overenskomster. Den Danske Models fald og en efterfølgende tilbagerulning af overenskomsterne vil betyde, at de fleste lønmodtagere står tilbage med minimal beskyttelse og arbejdstagerrettigheder. I stedet for selv at forhandle kollektivt via fagforeninger må danske lønmodtagere forlade sig på lovgivernes vilje til at erstatte overenskomster med statslig regulering eller stå alene overfor arbejdsgiveren.

I mange segmenter, hvor LO fagbevægelsen er den eneste eller primære overenskomstbærende part, ligger andelen, som er organiseret af LO-forbund nu omkring 50 % eller under. I store segmenter som restauration & hotel og butik & levering nærmede vi os de 30 % tilbage i 2012. De to segmenter alene omfatter ca. 13 % af alle lønmodtagere.

Når organiseringen af lønmodtagere falder til et kritisk lavt niveau i et segment kan det true overenskomsterne og dermed den danske model på fem måder:

1. Nye virksomheder fravælger overenskomsten, fordi fagforeningerne ikke kan lægge det nødvendige pres igennem konflikt eller trussel herom og tvinge dem til at indgå en overenskomst.
2. Virksomheder, som har overenskomst, frigør sig fra overenskomsten. Det gør de gennem en konflikt, som fagforeningerne kan tabe pga. den dårlige organisering.
3. Med færre medlemmer vil rekruttering af tillidsrepræsentanter blive vanskelig og i nogle virksomheder umulig. Tillidsrepræsentanten er afgørende for at overenskomsten håndhæves, og de ansatte beskyttelse lokalt.
4. I virksomheder med mindstebetalings- og minimallønssystemer, hvor lønnen forhandles lokalt, svækkes forhandlingsstyrken alt andet lige , når der ikke er en høj organisering.
5. I overenskomstforhandlinger på brancheniveau vil lønmodtagerne stå svagere, hvis arbejdsgiverne opfatter den underliggende trussel om storkonflikt som utroværdig, fordi der ikke er medlemmer til at gennemføre den.

Men dårlig organisering i et segment kan vise sig at blive alle andres problem. Hvis overenskomstsystemet bryder sammen eller lønmodtagerne står meget svagt i enkelte segmenter, kan det meget vel få en negativ afsmittende virkning på de øvrige områder af arbejdsmarkedet. Årsagen er, at når der forhandles overenskomst centralt foregår der en tæt koordinering: Først fastlægges rammerne på industriens område og så følger de resterende områder industriens niveau. Spørgsmålet er dog, om arbejdsgiverne i svagt organiserede områder vil blive ved med at acceptere den tætte koordinering.

På kort og mellemlangt sigt vil fagforeningerne formentligt stadig spille en rolle. Der vil stadig blive forhandlet overenskomster i de dårligt organiserede segmenter. Vi vil stadig se vrede forhandlere på trappen til forligsmanden, når overenskomstforhandlingerne er gået i hårknude. Men efterhånden som fagforeningernes magtbase hos de organiserede lønmodtagere og den latente trussel om konflikt eroderer, vil forhandlingerne få karakter af en facade, der dækker over, at det reelt er arbejdsgiverne, der dikterer indholdet.

Resultatet kan blive, at arbejdsmarkedet knækker over i to dele: En del med kort uddannet arbejdskraft og meget lav organisationsgrad, hvor fagforeningerne ingen reel magt har, og reallønnen vil halte bagefter mens arbejdsvilkår forringes markant. En anden del med faglært arbejdskraft, hvor man stadig i reglen er medlem af fagforeningerne, som stadig kan sikre reallønnen og arbejdsvilkår nogenlunde som vi kender dem i dag. Denne udvikling har vi senest set i Tyskland, som for nyligt har indført en lovbestemt minimumsløn, som ligger langt under, hvad de danske overenskomster sikrer lønmodtagerne. Det vil højst sandsynligt betyde at uligheden i samfundet forøges mærkbart. Og med øget ulighed følger en lang række veldokumenterede samfundsproblemer som ingen går helt fri af.

Hvis ikke fagforeningerne og den nye ledelse i LO formår at vende udviklingen, kan de danske lønmodtagere meget vel snart skulle vende sig til konsekvenserne af et dårligt organiseret arbejdsmarked: Lavere løn, mere usikre ansættelsesvilkår og dårligere arbejdsmiljø.

 

--------

Om publikationen

Titel: LO-dokumentation Nr. 1/2015

Undertitel: Tema: Det mobile danske arbejdsmarked og organisering af lønmodtagere

Forfattere: Jonas Toubøl, Christian Lyhne Ibsen, Daniel Sparwath Jensen, Anton Grau Larsen

Udgiver: Landsorganisationen i Danmark, København

 

ISSN: 16001-3411

ISBN: 978-87-7735-365-9

ISBN-online: 978-87-7735-366-6