Pressede polakker i byggeriet

Det er på villavejene, at problemerne med den polske arbejdskrafts løn- og arbejdsvilkår er størst. Det peger på, at det er deres danske kunder, der skal rettes henvendelse til, hvis forholdene skal forbedres, skriver Søren Kaj Andersen og Jens Arnholtz, begge FAOS, i denne kronik i Jyllands-Posten

Trods opmærksomheden udgør udenlandsk arbejdskraft i byggeriet kun omkring 8 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen i branchen. Det er kun lidt mere end for det samlede arbejdsmarked. Så hvorfor hører vi så meget om udenlandsk arbejdskraft i byggeriet? En årsag kan være, at der er mange udstationerede arbejdstagere i bygge- og anlægsbranchen. Det er særegent for branchen. Udstationerede arbejdstagere er typisk ansat i et andet EU-land, hvorfra deres arbejdsgiver har sendt dem til Danmark for midlertidigt at udføre en specifik bygge- eller anlægsopgave.

Udstationerede er svære at få informationer om, fordi de ikke optræder i de almindelige statistikker. Med henblik på at kaste lys over gruppens løn- og ansættelsesvilkår har vi netop færdiggjort en undersøgelse, hvor vi har interviewet udstationerede polakker og tyskere i branchen.

Groft sagt deler arbejdsmarkedet for udstationerede polakker i byggeriet sig i to forskellige delarbejdsmarkeder; dels et på de store pladser, hvor de arbejder for store eller mellemstore virksomheder og dels et hvor opgaverne udføres for små virksomheder eller private husstande. Lønniveauet varierer meget mellem de to delarbejdsmarkeder. Polakkerne på de større bygge- og anlægsprojekter, får gennemsnitlig en timeløn på 119 kr.. Det er en løn, der ligger lige omkring mindstebetalingssatserne i de relevante kollektive overenskomster. Det er dog samtidig en løn, der ligger klart under de ca. 170 kr. i timen, som en gennemsnitlig dansk bygningsarbejder tjener.

Læs hele kronikken i Jyllands-Posten