Afhandlingen påviser, at kollektive overenskomstforhandlinger kan bidrage til positive resultater for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Men den peger også på de krævende institutionelle forudsætninger, der er nødvendige for at opretholde overenskomstforhandlinger i dynamiske markeder med hurtig teknologisk udvikling. Afhandlingen understreger, at kollektive overenskomstforhandlinger institutionaliserer magtrelationerne mellem aktørerne, og det har fordelingsmæssige konsekvenser. I sidste ende vil strategiske aktørers fortsatte støtte til overenskomstforhandlinger afhænge af, hvordan konflikter mellem aktørerne løses. Mæglingsinstitutioner kan spille en vigtig rolle heri – og det har de uden tvivl gjort i Sverige og Danmark, konkluderer afhandlingen.