En samlet ramme på 12,8 procent med historisk høje lønstigninger plus en række mærkbare velfærdsforbedringer var godt nok til at sikre et forlig i den statslige sektor, men ikke tilstrækkeligt til at få de kommunale lønmodtageres organisationer med på forligsvognen.

Problemet er, at de kommunale lønmodtagere har haft svært ved lønmæssigt at følge med deres kolleger i den statslige sektor. Hvis lønrammen i staten og kommunerne skal være fuldstændigt den samme betyder det derfor reelt, at det kommunale forlig bliver ringere end det statslige. Det er sandsynligvis en marginal forskel, der skiller parterne og dermed vejen mod et bredt forlig, hvor kun enkelte om end store organisationer som FOA og DSR siger nej. Men som tiden går, kan de samlede forligsmuligheder blive forringet.