HOVEDBUDSKABER I DETTE KAPITEL
• Når en bestemt måde at leve på (norm eller praksis) opnår en vis
udbredelse hos én befolkningsgruppe, kan den ifølge forskningen
påvirke resten af befolkningen til at forandre deres måde at leve på.
Det kalder man sociale tippepunkter.
• For at øge sandsynligheden for sociale tippepunkter i retningen
mod bæredygtige levevis skal man ikke udelukkende fokusere
på individniveau, men også systematisk på mellemniveauet af
hverdagsfællesskaber.
• Det er i hverdagsfællesskaber, at menneskers praksisser og kulturelt
bestemte normer og værdier er forankret. Det er under hensyntagen til
de sociale dynamikker, som udspiller sig her, at levevis som praksisser,
vaner og normer kan genforhandles.
• Ved at lære af sociale bevægelser og deres særlige evne til at mobilisere
fælles viljesdannelse og kollektiv handling kan bæredygtige norm- og
værdiskifte gennem fællesskabers klimahandling skaleres til en bredere
del af befolkningen.
• Gennem en helhedsorienteret klima- og omstillingsstrategi, der
integrerer en ‘oppefra og ned’-tilgang med en ‘nedefra op’-tilgang, kan
man accelerere og skalere omstillingen mod et bæredygtigt samfund.