10. februar 2015

Fædre til anbragte børn ender i arbejdsløshed

ANBRAGTE BØRN OG ARBEJDSLØSHED

Længere anbringelser af børn i plejefamilier og institutioner har en positiv effekt på de anbragte børns beskæftigelse og indkomst senere i livet. Til gengæld oplever fædre til anbragte børn fald i deres beskæftigelsesgrad, og flere ender på offentlig forsørgelse. Det er to af konklusionerne i en ny afhandling af Peter Fallesen, ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut og forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed

Børn der er anbragt uden for hjemmet er bedst tjent med længerevarende og stabile anbringelser. Anbragte børn der har været et år ekstra i plejefamilie tjener i gennemsnit 11.000 kroner mere om året som voksne, og deres ledighed falder med 5 procent point.
Til gengæld tager anbringelserne hårdt på fædrene. Anbragte børns fædre har en markant højere arbejdsløshed og er op til 12 procent point mere afhængige af overførselsindkomster end fædre til ikke-anbragte børn. Det er to af konklusionerne i en ny afhandling af Peter Fallesen, phd-studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Peter Fallesen forsvarer sin afhandling ”Time and Placement: Five Empirical Essays on Foster Care” den 20. februar.

Positiv effekt af længere anbringelser

Peter Fallesens afhandling baserer sig på statistiske analyser af mange tusind anbragte børn i Danmark igennem de sidste 34 år.
Undersøgelsen viser, at risikoen for at børn bliver anbragt uden for hjemmet er faldende. I 1998 var risikoen for at blive anbragt henover barndommen 5,5 procent. Det vil sige, at 5,5 procent af alle danske børn mellem 0 og 17 år på det tidspunkt kunne forvente at blive anbragt uden for hjemmet på et eller andet tidspunkt i løbet af deres opvækst. I 2010 var tallet 2,6 procent. Dette fald bliver opvejet af, at de anbragte børn i dag er anbragt i længere tid uden for hjemmet, og det er overordnet set en positiv udvikling, forklarer Peter Fallesen.

- De anbragte børn der klarer sig bedst senere i livet, er dem der har haft længere og mere stabile anbringelser. De tjener bedre og er mindre arbejdsløse som voksne, så i den optik er det positivt, at anbringelserne i dag er længere, end de var for 10-15 år siden, siger Peter Fallesen. Han påpeger dog samtidig, at der er en gruppe af børn, vi som samfund risikerer at tabe på gulvet, fordi de ikke får stabile anbringelsesforløb.

- Undersøgelsen viser, at når børn med store sociale problemer bliver anbragt uden for hjemmet, så ender de desværre ofte i meget ustabile anbringelsesforløb. Jo mere udsatte børnene er, når de første gang bliver anbragt, desto større er sandsynligheden for, at de ender med at blive flyttet rundt mellem mange forskellige plejefamilier eller institutioner. Nogle af børnene når at bo otte, ti eller tolv forskellige steder i løbet af deres barndom. Det er et stort problem, for det er netop disse børn, der har det allerstørste behov for trygge rammer, siger Peter Fallesen.

Fædre i krise

Men selvom stabile og længerevarende anbringelsesforløb har en positiv effekt på børnene, så viser undersøgelsen også, at anbringelserne har en negativ effekt på fædrene. Ifølge Peter Fallesens afhandling øger fædre til anbragte børn deres risiko for at være afhængige af offentlige ydelser med op til 12 procent point når deres børn er anbragt. Lavt sat kostede det i årene 1995-2005 årligt samfundet mellem 180 og 330 millioner kroner, at fædre til anbragte børn klarede sig dårligere imens deres børn var anbragt, siger Peter Fallesen.

Figur der viser at fædre til anbragte børn i langt højere grad på offentlige ydelser end mænd, der ikke har deres børn anbragt.

Som ovenstående figur viser, er fædre til anbragte børn i langt højere grad på offentlige ydelser end mænd, der ikke har deres børn anbragt. Dette gælder også hvis man sammenligner med mændenes brødre.

- Det er svært at pege på en entydig grund til, at anbringelserne tager så hårdt på fædrene. Vi kan se, at jo dårligere uddannede fædrene er, desto større negative konsekvenser har en anbringelse for deres arbejdsliv. En del af forklaringen er muligvis, at mænd der i forvejen er på kanten af samfundet har en tendens til at tage sig lidt mere sammen, når de får børn. Hvis barnet bliver taget fra dem, så forsvinder denne positive effekt, siger Peter Fallesen. En anden forklaring kunne ifølge Peter Fallesen være, at lavtuddannede ofte har en type jobs, hvor man bliver målt og vejet meget præcist i forhold til, hvor meget man producerer.

- Hvis disse mænd kommer i krise, vil det være meget tydeligt, at de pludselig præsterer dårligere, end de plejer. Og fordi de er lavtuddannede, kan de lettere erstattes på arbejdspladsen. De højtuddannede oplever formentlig lige så stor en grad af krise, når deres børn bliver anbragt, men i mange tilfælde vil de måske kunne præstere dårligt i en periode uden at blive ”opdaget”, fordi deres arbejde ikke på kort sigt bliver målt og vejet på samme måde, forklarer Peter Fallesen.

- Uanset forklaringen er det problematisk, at anbringelser har så markant en negativ indvirkning på mange fædre, da anbragte børn netop har brug for trygge rammer – også i forhold til deres biologiske forældre. Derfor var det måske værd at overveje en særlig indsats til at støtte forældrene til anbragte børn, siger Peter Fallesen.

Peter FallesenPeter Fallesen forsvarer sin afhandling "Time and Placement. Five Empirical Essays on Foster Care" den 20. Februar kl. 13.00 – 16.00, Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, lokale 18.01.11. Efter forsvaret er Sociologisk Institut vært ved en reception i lokale 16.2.55.

Emner