Kulturelle oplevelser kan gøre børn til større læseheste

Undersøgelser viser, at der er stor forskel, når man sammenligner karakterblade hos børn fra den bedst stillede socialklasse med børn fra den laveste socialklasse. Men hvorfor klarer velstillede børn sig bedre i skolen? Sociologer har i ny forskning undersøgt en af de mulige forklaringer: Forældrenes kulturelle kapital.

Kulturel kapital dækker over de bløde værdier, der ikke handler om, hvor rige forældre barnet har, men om barnet kommer fra et hjem med klaver, hvilke bøger der står på hylderne, og hvordan man taler om bøgerne i hjemmet. I de nye undersøgelser bryder sociologer den kulturelle kapital ned til aktiviteter, man kan måle på:

- Vi har anvendt data om tusindvis af amerikanske familiers teaterture, museumsbesøg og omfanget af børnenes læsning. Ved at kombinere økonomiske modeller og sociologisk empiri, kan vi blandt andet se, at de større børn høster fordele fra den tidlige barndoms kulturelle oplevelser, siger Mads Meier Jæger, der er professor ved Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Han står bag forskningsprojektet Unitran, der kombinerer teori og metode fra sociologi og økonomi for at skabe en forståelse af, hvordan social arv opstår.

Kulturelle oplevelser og omfang af læsning

Forskerne er på jagt efter viden, der på sigt kan forbedre muligheder for mønsterbrydere. Fra anden forskning vidste sociologerne, at gode læsefærdigheder påvirker barnets skolegang positivt:

- Når bedre læsefærdigheder etableres tidligt og hele tiden næres af forældrene, er der en positiv effekt af læsning på barnets skolegang og barnets senere muligheder for uddannelse, siger Mads Meier Jæger.

En af undersøgelserne af kulturens betydning på omfang af læsning er foretaget af ph.d. studerende Ea Hoppe Blaabæk, der blandt andet har undersøgt kulturelle oplevelser og omfanget af læsning i et data på knap 4000 amerikanske børn i alderen 6-14 år. Hendes foreløbige resultater tyder på, at børnene især læser mere, hvis forældrene stiller bøger til rådighed for børnene, tager dem med i teater og på museum.

 -Et barn, der starter med at få kulturelle oplevelser som 8-årig, læser først samme mængde som et barn, der startede med kulturelle oplevelser som 6-årig, når begge børn er 14 år, siger sociolog Ea Hoppe Blaabæk om effekten.

Undersøgelsen ser på udviklingen i de individuelle børns læsning over tid, og den kontrollerer for forhold som barnets alder, familiens indkomst, og om der er kommet nye søskende. Hvis børnenes læsemængde skal accelerere, skal forældrene ikke bare begynde tidligt men også blive ved med at give børnene kulturelle oplevelser, tyder Ea Hoppe Blaabæks foreløbige forskning på.

Kontakt: 
Mads Meier Jæger 
Telefon: +45 35 32 32 84

Kilde:

A Dynamic Model of Cultural Reproduction, American Journal of Sociology

Emner