Tidsskriftet Dansk Sociologi, nr. 1, 2013 - Tema: "Fattigdom i dagens Danmark"
Fattigdom – et aktuelt tema
Fattigdom er et aktuelt og centralt tema i den danske samfundsdebat:
- Fordi fattigdommen i over 10 år har været stigende i Danmark.
- Fordi regeringen forholdsvis hurtigt efter dens tiltræden afskaffede de såkaldte ”fattigdomsydelser”, da disse ydelser gjorde mennesker fattige.
- Fordi regeringen nedsatte et ekspertudvalg om fattigdom, som i juni 2013 har fremlagt et forslag til en officiel dansk fattigdomsgrænse.
På mange måder er fattigdom således sat på den politiske dagsorden, men regeringens politik i forhold til fattigdom er dog langt fra entydig.
Fattigdomspolitik i forskellige retninger
Regeringen har på den ene side taget spørgsmålet om fattigdom alvorligt ved at afskaffe de laveste forsørgelsesydelser og tage initiativ til fastsættelse af en fattigdomsgrænse.
På den anden side har regeringen umiddelbart tilsluttet sig ekspertudvalgets forslag om, at man skal have en indtægt på under median-indkomsten i mindst tre på hinanden følgende år, for at betegnes som fattig, hvilket med et slag har reduceret hidtidige gængse beregninger af fattigdommen i Danmark fra 167.000 til 42.000 i 2010.
Samtidig kan ændrede dagpengeregler, reglerne for tildeling af førtidspension til unge og kontanthjælpsreformen skabe nye fattige.
Dette temanummer af Dansk Sociologi indeholder artikler om fattigdomsgrænser, årsager til fattigdom, målinger af fattigdom blandt børn og voksne og hvordan fattige håndterer deres hverdagsliv.
Fattigdomsgrænser og -årsager
Erik Jørgen Hansen ser i artiklen "Fattigdom og fattigdomsgrænser" kritisk på anvendte definitioner og metoder i fattigdomsundersøgelser. Han konkluderer, at alene budgetmetoden bygger på en definition, der er i overensstemmelse med den almene opfattelse af, hvad det vil sige at være fattig.
Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen viser i deres artikel ”Fattigdommens årsager”, hvorledes forskellige strukturelle faktorer bidrager til at skabe fattigdom for den enkelte, men også hvordan intentioner, valg og handlinger samt tilfældigheder kan have en afgørende betydning.
Opgørelsesmetoder og stigende børnefattigdom
Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain tager i deres artikel ”Afsavn: Opgørelse af faktisk fattigdom” udgangspunkt i, at der er behov for metoder, som mere direkte belyser, hvad det vil sige ikke at kunne klare sig selv i samfundet på grund af dårlig økonomi. Afsavnsbegrebet lanceres for mere nuanceret at kunne belyse fattigdommens karakter og konsekvenser.
Mai Heide Ottosen og Peter Rohde Skov viser i deres artikel ”Fattigdom blandt børn født i 1995”, at 3-7 % af børnene født i 1995 er fattige, og at andelen af fattige har været stigende gennem kohortens opvækst. De analyserer årsagerne til børnefattigdom og konsekvenserne for børnene på kort og langt sigt.
Overlevelsesstrategier og -incitamentsstrukturer
Morten Ejrnæs, Jørgen Elm Larsen og Maja Müller viser temanummerets sidste artikel ”Fattigdom og overlevelsesstrategier”, hvordan mennesker, der blev kastet ud i dyb fattigdom, udviklede strategier til at håndtere mangelsituationen. Det demonstreres, at de fattige blev udsat for et ensartet økonomisk pres, men at de alligevel reflekterede over deres situation og handlede forskelligt både i forhold til job og familieliv.
I Henning Jørgensens kommentar ”Incitamenter der går forkert – ’fattigdoms-ydelser’, effekter og erosion af universalismen” påvises det, at der med ”fattigdomsydelserne” blev ført en politik over for bestemte grupper af befolkningen, som byggede på pligtetik og incitamentstankegang, hvilket har ført til, at universelle velfærdsstatsprincipper er blevet truet, og at velfærdsstaten står ved en korsvej.
Gæsteredaktører af dette nummer er Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen.
Bestil sidste nummer eller abonnement på Dansk Sociologi.