21. februar 2014

De offentlige overenskomst-forhandlinger 2015 - tilbageblik, forventninger til arbejdsgiverne og lønmodtagerstrategier

Alle overenskomstfornyelser er særlige, men overenskomstfornyelsen på det offentlige arbejdsmarked i 2013 (OK13) vil alligevel gå over i historien som en af de mest udsædvanlige.  Det gik ellers rimeligt fredeligt for sig mht. de generelle forhandlinger, hvor det er CFU (på det statslige område), KTO (på det kommunale område) og Sundhedskartellet (på det regionale område), der samler en lang række fagforbund og er de toneangivende forhandlingsfællesskaber på lønmodtagersiden. I 2013 blev det igen på alle tre hovedområder til meget begrænsede lønstigninger og kun få øvrige forandringer. Og som i 2011 endte listen over parternes afviste krav med at være mere iøjnefaldende end resultaterne. For blot at nævne et par eksempler kom de statslige arbejdsgivere ikke igennem med deres ønsker om at afvikle reguleringsordningen eller ændre vilkår for tjenestemænd. Og de kommunale arbejdsgivere måtte opgive ønsker om at reducere antallet af ansatte med tillidsrepræsentantbeskyttelse, ændre i de generelle arbejdstidsregler og begrænse ordningen med seniordagene. På lønmodtagersiden blev bl.a. krav om mere barselsorlov til fædre, forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter og tryghed ud over tryghedspuljen fejet af bordet.

Mikkel Mailand: De offentlige overenskomstforhandlinger 2015 – tilbageblik, forventninger til arbejdsgiverne og lønmodtagerstrategier (eksternt link) i Kritisk Debat