14. maj 2018

Er din sociale baggrund afgørende for, hvad du får ud af din uddannelse?

Mønsterbrydere

Lektor Kristian Karlson, Sociologisk Institut, udfordrer den gængse opfattelse af forudsætninger for mønsterbrud i nyt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Undervisning på CSS

Betydningen af at komme til arbejde eller videreuddanne sig med baggrund i de kompetencer, som man har lært under sin uddannelse, er underbelyst , siger lektor Kristian Karlson (Foto: Jakob Dall).

Inden for samfundsforskningen er der en bred opfattelse af, at uddannelse kan skabe mobilitet, fordi vi ved, at opadgående mobilitet typisk kræver en god uddannelse. Men ’bare’ at få uddannelsen er ikke nok – den skal også omsættes i gode jobs eller i videre uddannelse: 

- Betydningen af at komme til arbejde eller videreuddanne sig med baggrund i de kompetencer, som man har lært under sin uddannelse, er underbelyst i både en dansk og en international sammenhæng. I en dansk sammenhæng er det måske særlig relevant, fordi vi ofte bryster os af at være gode til at bryde den sociale arv sammenlignet med mange andre vestlige lande. Måske pryder vi os med lånte fjer? spørger Kristian Karlson, der er lektor ved Sociologisk Institut.

Analyse på data fra 30.000 tvillingepar

International forskning viser, at den sociale arv i uddannelse er blevet mindre i løbet af de sidste 50 år i en række europæiske lande. Kristian KarlsonResultatet tyder på, at de store uddannelsesreformer, som har karakteriseret denne periode, har givet arbejderklassens børn bedre muligheder for at få sig en uddannelse. Et uafklaret spørgsmål i forskningslitteraturen er imidlertid, om arbejderklassens børn får et lige så stort afkast på arbejdsmarkedet af at tage en uddannelse som middelklassens børn. Hvis arbejderklassens børn får mindre ud af at tage en uddannelse, har de store uddannelsesreformer måske ikke formået at skabe mere social mobilitet i samfundet.

Det nye forskningsprojekt undersøger, om afkastet af at tage samme uddannelse varierer med socialt ophav, samt om dette mønster har ændret sig i løbet af et halvt århundrede i Danmark. Analysen baserer sig på over 30.000 tvillingepar, som er født i perioden 1931-1979. Projektet er støttet med 833.000 kr. af Danmarks Frie Forskningsfond.

 

Emner