2. juli 2020

Nedlukningen øgede uligheden i børns bibliotekslån

Studie

Familiers lån af digitale bøger på biblioteket steg kraftigt under corona-nedlukningen. Men det samme gjorde den sociale skævhed i biblioteksbrugen, viser en ny analyse af biblioteksudlån.

Læsende børn
Foto: Colourbox

De sociale forskelle i børns brug af biblioteker blev endnu større, da corona-epidemien lukkede landets skoler, og børnene blev sendt hjem til online- og hjemmeundervisning.

Det viser en ny analyse lavet af sociologer ved Sociologisk Institut, der har analyseret mere end 55 millioner datapunkter (se boksen) om familiers lån af digitale børnebøger i perioden fra 1. februar til 30. april og sammenstillet dem med familiernes sociale baggrund målt på uddannelse og indkomst.

Tallene viser, at bibliotekernes udlån af digitale børnebøger voksede over en bred front efter nedlukningen – fra cirka 0,003 udlån pr. børnefamilie i gennemsnit om dagen til 0,006 udlån efter nedlukningen. Men stigningen slog markant kraftigere igennem blandt relativt velstillede og højtuddannede børnefamilier (se figuren).

Børnefamiliers lån af digitale børnebøger, daglige gennemsnit

Figur
Bibliotekernes udlån af digitale børnebøger til børnefamilier før og efter nedlukningen i midten af marts. Børnefamilier med ’college’-baggrund omfatter familier, hvor mindst én af forældrene har en videregående uddannelse.

Billedet er nogenlunde det samme, hvis man i stedet for uddannelse ser på familiernes indkomst. Under ét havde de socialt bedre stillede børnefamilier et cirka dobbelt så højt lån af børnebøger, da børnene blev sendt hjem fra skole.

Udlånene omfatter alle former for børnebøger, og de udgør kun et udsnit af børnenes læringsmiljø under nedlukningen.

Alligevel mener professor Mads Meier Jæger, der står bag studiet sammen med ph.d.-studerende Ea Hoppe Blaabæk, at de markante sociale forskelle i brugen af bibliotekerne bør få en klokke til at ringe – både i forhold til den generelle sociale ulighed i samfundet og skolelukningerne.

”Coronakrisen har været en trykkogertest af vores samfund, og vi ser, at uligheden – selv i dét, som nogle måske ville kalde et socialdemokratisk ’paradis’ – stiger kraftigt, når velfærdsstaten delvist forsvinder på et område, og børnene og deres familier i højere grad overlades til sig selv,” siger Mads Meier Jæger.

”Men skolen kan gøre en forskel i forhold til at udligne sociale forskelle, og man kan spørge, om der var de fornødne ressourcer til at sikre, at alle familier kunne hjælpe deres børn med skolearbejdet, da den normale skoledag pludselig forsvandt under coronakrisen.”

Økonomiske begrænsninger er ikke nødvendigvis afgørende

Fordi alle børn i princippet havde den samme lige og gratis adgang til bibliotekernes digitale hylder, er studiet efter Mads Meier Jægers mening endnu et eksempel på, at simple økonomiske begrænsninger ikke altid er de sværeste at overvinde.

”De grupper, der generelt er mest tilbøjelige til at bruge bibliotekernes tilbud, f.eks. de højtuddannede, har taget ekstra fra under coronakrisen. De har trykket på knappen. De lavere uddannede har været langt mindre tilbøjelige til det – også selv om de før har lånt digitale bøger.”

Faktisk viser supplerende analyser af de 55 mio. datapunkter om digitale udlån, at det var blandt de børnefamilier, som allerede havde benyttet sig af bibliotekernes digitale tilbud, at den sociale forskel var allerstørst.

Til gengæld er billedet blandt familier med indvandrerbaggrund mere sammensat. Her ser forskelle i familiernes uddannelsesniveau ud til at have haft mindre betydning for brugen af bibliotekerne før og efter nedlukningen, mens indkomstforskellene har vejet tungere.

Endelig viser undersøgelsen, at væksten i brugen af bibliotekerne slog særligt kraftigt igennem blandt de familier, som havde et barn i alderen fra 6-10 år – dvs. i de første skoleår.

Læs hele undersøgelsen hos ScienceDirect:
Inequality in learning opportunities during Covid-19: Evidence from library takeout