20. oktober 2020

"Nogle gange står verden og dirrer"

Kreative tekster

Den konventionelle akademiske tekst er kun én måde at beskrive og fortolke verden på. Nu vil forskere fra Antropologi og Sociologi udforske potentialet i mere kreative og litterære skriveformer sammen med kandidatstuderende.

Bog og træ
Foto: Colourbox

Kan etnografiske tekster, der låner fra litterære former som essayet, novellen eller digtet, supplere de veletablerede akademiske skriveformer og ligefrem bidrage med nye videnskabelige indsigter?

Ja, lyder svaret fra en gruppe forskere tilknyttet Institut for Antropologi og Sociologisk Institut, som gennem et nyt undervisningsforløb vil undersøge potentialet i mere kreative skriveformer som supplement til den konventionelle videnskabelige tekst.

”Når man argumenterer på akademisk vis, postulerer man jo ofte en given sammenhæng; man tilbyder så at sige en forklaring. Men nogle gange når vi måske tættere på sandheden ved at lade svaret stå åbent.”

Helle Bundgaard 

Det sker gennem projektet ’Ethnography revitalized: the craft of writing’, der med KU-udviklingsmidler i ryggen samler forskere og kandidatstuderende i workshops og seminarer, hvor de studerende får mulighed for at fordybe sig i skrivehåndværket og udgive deres færdige tekster online (se boksen).

Ifølge Helle Bundgaard, der er lektor ved Institut for Antropologi og én af fire forskere bag projektet, er forløbet et forsøg på at sprænge universitetets sproglige spændetrøjer.

”Vi oplever, hvordan flere af vores studerende slås med det at skrive. Få har den skriveglæde, som burde være en naturlig del af faget. Det kan bl.a. skyldes, at vi på uddannelsen har haft et lidt enøjet fokus på, om de studerende mestrer akademisk argumentation og abstraktion,” siger hun.

Projektet har fået 50.000 kr. i støtte som ét blandt 14 projekter på Københavns Universitet, der for andet år i træk afprøver nye undervisningsforløb, hvor forskere og studerende arbejder tættere sammen.

Det bliver også tilfældet her. Undervejs vil de studerende ikke bare komme til at arbejde med eget etnografisk materiale hentet fra bl.a. feltstudier. De deltagende forskere vil dele egne tekster og reflektere over de valg, de selv har truffet i skriveprocessen. Desuden vil der være feedback fra en egentlig litteraturkritiker.

Skubber til det videnskabelige verdensbillede

Men projektet er mere end et pædagogisk skriveeksperiment. Det skubber også til den videnskabelige metode og måde at anskue verden på ved at introducere litterære former i et akademisk miljø, der ifølge Helle Bundgaard har tendens til at fremstille verden mere entydig, end den nødvendigvis er.

”Når man argumenterer på akademisk vis, postulerer man jo ofte en given sammenhæng; man tilbyder så at sige en forklaring,” siger hun.

”Men nogle gange når vi måske tættere på sandheden ved at lade svaret stå åbent. Der kan være en usikkerhed forbundet med ’virkeligheden’ og flere måder at forstå den på – nogle gange står verden og dirrer. Det kan man indfange, når man skriver litterært. Kreativiteten, der ligger i at eksperimentere med tekster, er også en måde at se nye ting i sit materiale og kan derfor bringe analytisk indsigt. Det vil vi gerne diskutere med de studerende.”

Portræt HB
Helle Bundgaard

Den diskussion er ikke ny. Inden for antropologien og etnografien er der lang tradition for at bruge litterære tilgange, og forskerkredsen bag undervisningsforløbet er selv forfattere til aktuelle eller kommende udgivelser, der trækker på alternative skriveformer.

For nylig udkom Hanne O. Mogensen f.eks. med ’Breve fra Uganda’, der i en form, hun selv kalder ’narrativ etnografi’, følger en kvindes liv over mere end 20 år i et borgerkrigs- og epidemiplaget Uganda. Og Helle Bundgaard er selv ved at lægge sidste hånd på bogen ’Painting stories. Life amongst Indian craft makers’, der er en samling fortællinger om livets gang blandt indiske kunsthåndværkere, hun har fulgt siden slutningen af 1980’erne.

Et værdifuldt supplement

Men selv om lysten til at arbejde med de litterære former er stor inden for bl.a. antropologien, og måske ligefrem stigende i disse år, er det efter Helle Bundgaards vurdering stadig kun et fåtal, der dyrker dem. Det kan der være flere grunde til.

Hun peger bl.a. på, at forskeren eller den studerende investerer tid i noget, der ikke automatisk giver flere stjerner i et system, der måler succes efter andre, mere håndgribelige parametre som antal publicerede videnskabelige artikler i prestigefyldte tidsskrifter.

”Det her er ikke den lige vej. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at det har en værdi som supplement. Ikke mindst i forhold til de mange studerende, der ikke skal have en forskerkarriere og skrive akademiske tekster resten af deres liv. Men også dem, som håber på at fortsætte i universitetsverdenen, kan have gavn af at kunne skrive en levende tekst, der indfanger læseren, uden at gå på kompromis med det akademiske niveau,” siger Helle Bundgaard.


Studerende, der gerne vil deltage i seminarrækken i foråret, er velkomne til at skrive til Helle Bundgaard. Se kontaktinfo øverst til højre.