Sociologer sporer stofsalget på de sociale medier

For unge sociale medie-brugere kan det virke harmløst med henvendelser fra venners venner på Facebook med digitale ikoner som emojis - selvom henvendelserne handler om stoffer som cannabis eller kokain. Og sociale medier som Facebook og Snapchat er effektive platforme for de, der vil friste unge til at købe eller sælge stoffer, vurderer forskere fra Sociologisk Institut.

- Flere unge kan blive fristet til at købe eller sælge, og i vores undersøgelse var de unge generelt ikke bevidste om alvoren af de kriminelle handlinger, de bliver en del af. Vi bør tage højde for denne nye viden i forebyggelsesindsatser, siger Jakob Demant, der er mangeårig forsker i unge og rusmidler ved Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Han står sammen med ph.d. studerende Silje Anderdal Bakken bag undersøgelsen: Drug dealing on Facebook, Snapchat and Instagram: A qualitative analysis of novel drug markets in the Nordic countries. 

Undersøgelsens konklusioner bliver præsenteret for professionelle inden for forebyggelse i norden på konferencen Risky Digital Behavior among Nordic Youth: The Case of Social media Drug Dealing d. 28/9 2018.

Sådan foregår stofsalg på sociale medier

Med undersøgelsen giver forskerne indsigt i handelsveje på sociale medier i de nordiske lande og forskellene mellem dem. I Danmark skrev sælgerne på sociale medier oftest på Facebook eller Snapchat. Her beskrev pushere på sociale medier, hvor de var placeret geografisk, og hvilke produkter, de kunne levere. Køberen modtog fx deres telefonnummer eller mødested gennem den krypterede tjeneste Wickr. Selve transaktionen foregik siden ved et fysisk møde. 

- I Danmark er der eksempelvis et relativt stort let-tilgængeligt marked, hvor handlen bliver indledt på Facebook eller Snapchat i opslag og grupper, der kan have en stor rækkevidde. En af de brugte cannabisgrupper har eksempelvis 30.000 medlemmer, fortæller ph.d. studerende Silje Anderdal Bakken, Sociologisk Institut.

Forebyggelse kan hjælpe unge i risikozonen

Forskerne frygter, at flere unge bliver et led i stoffernes digitale handelsvej med negative konsekvenser for samfundet og for de unge selv:

- Vores interviewundersøgelser viser, at mange af de unge involverede ikke for alvor forstår, at de bidrager til ulovlig handel, siger Jakob Demant.

Et bedre kendskab til stoffernes handelsveje skal blandt andet hjælpe forebyggelsesmedarbejdere, som er i direkte dialog med unge, der kunne befinde sig i risikozonen. 

Forskerne anbefaler desuden forsigtighed med hårde straffe af unge, der kun er overfladisk involveret:

- Vores undersøgelser tyder på, at en del af de unge kun er ganske sporadisk involveret, og det bør derfor kunne lade sig gøre, at de får hjælp til at ændre retning med et forebyggende socialt arbejde, siger sociolog Jakob Demant. 

Emner