5. november 2020

Nyt spil skal hjælpe unge med at drikke mindre

Forebyggelse

Tre studerende fra Sociologisk Institut har for Helsingør Kommune udviklet et samtalespil, som skal få unge til at reflektere over deres alkoholforbrug. Spillet bliver nu sat i produktion og udbredt til andre kommuner.

Bottles - Colourbox
Foto: Colourbox

Din ven har kærestesorger og drikker mere, end personen plejer, når I er i byen sammen. Hvad gør du?

Sådan lyder ét af spørgsmålene i et nyt spil målrettet unge på gymnasier og erhvervsskoler, der er udviklet af tre kandidatstuderende ved Sociologisk Institut i samarbejde med ’Helsingung’ – Helsingør Kommunes tilbud til unge med alkohol- og stofproblemer.

Unges alkoholkultur er et svært emne at tage op uden at virke moralsk.

Flemming W. Licht, Afdelingsleder i Helsingung

Spillet består af 52 kort med spørgsmål, afstemninger og små rollespil, der skal få unge til at reflektere over deres alkoholforbrug og de problemer, der kan følge med, hvis det løber ud af kontrol. For Helsingung, der oplever unges alkoholvaner som et stigende problem, handler det om at komme i bedre dialog med eleverne på byens ungdomsuddannelser.

”Det gængse mantra er, at man er voksen på ungdomsuddannelserne, og at man som voksen godt må drikke. Det står ikke i grundloven, men sådan er det blevet. Så unges alkoholkultur er et svært emne at tage op uden at virke moralsk. Men det er efter min mening lykkedes med de dilemmaer, kortspillet rejser,” siger afdelingsleder Flemming W. Licht, der står i spidsen for Helsingung.

Stereotyp opfattelse af misbrug

Med sine åbne spørgsmål og oplæg til diskussion hævder spillet ikke at have korrekte svar på alle de opstillede dilemmaer – og det er helt bevidst. For de tre kandidatstuderende og Helsingung var det først og fremmest opgaven at få de unge til at reflektere over deres egen alkoholkultur.

For at forstå den bedre supplerede de eksisterende viden om unges alkoholvaner med fire fokusgruppeinterviews, hvor 18 unge i Helsingør fortalte om deres erfaringer med og syn på alkohol.

De viste, at mange unge har endog meget svært ved at forestille sig, at de selv eller deres venner kan udvikle et egentlig misbrugsproblem. Generelt opleves alkohol som noget positivt, socialt og frigørende, og skulle der alligevel opstå problemer, er det ikke noget, man gerne snakker med andre om – og slet ikke forældre eller lærere.

Det er en klar barriere, at de unge ofte har en stereotyp opfattelse af, hvad der kan være et problematisk alkoholforbrug.

Thea Stoustrup, medudvikler af spillet

”Det er en klar barriere, at de unge ofte har en stereotyp opfattelse af, hvad der kan være et problematisk og måske ligefrem behandlingskrævende alkoholforbrug. Det er ham bumsen og alkoholikeren på bænken. En gammel, ensom person, som er uden for rækkevidde,” fortæller Thea Stoustrup, der udviklede spillet sammen med Sofie Franck og Olivia Dahl Nielsen.

”Men samtidig oplever de unge, at der faktisk kan være sider ved deres venners alkoholkultur, som er problematisk. F.eks., at nogle tit drikker sig alt for fulde, eller de kender nogle, der drikker meget, når de har problemer,” siger hun (se også boksen nederst).

Svaret blev derfor et ’samtalespil’, der helst skal spilles de i unges egne vennecirkler, og som samtidig prøver at undgå at udstille unge, der slet ikke drikker – eller drikker for meget.

”Det er et spil, der rammer bredt og ikke kun er for de udsatte unge. Det er heller ikke belærende, men giver de unge mulighed for at ’træne sig selv’, så de kan blive mere afklarede med, hvordan de bedst håndterer et alkoholproblem hos én af vennerne, hvis det skulle opstå,” fortæller Sofie Franck.

Bred distribution

Spillets titel, ’Hvis det ikke er et drukspil, hvorfor skal jeg så spille det?’, er samtidig et forsøg på ironisk at imødegå den forhåndsskepsis, som nogle unge vil møde det med.

Korteksempler
Eksempler på nogle af spillets kort.

Men generelt er spillet blevet godt modtaget under en testkørsel på et gymnasium i Helsingør, og hos Helsingung tror man så meget på det, at kommunen har indgået aftaler med Glostrup, Randers, Slagelse, Skive og Ringsted Kommuner om at sætte det i produktion.

”Når forskning og praktik mødes, opstår der nogle gange sød musik,” som Flemming W. Licht opsummerer forløbet. ”Vi vil gerne vil have de unge til at bekymre sig for hinanden. Bekymrer de sig mere for hinanden, så har vi på en måde vundet. Og spillet får de unge til at reflektere.”

Men også for de tre spiludviklere har samarbejdet været et positiv lærestykke i anvendt sociologi, hvor fagets teori og metode er gået hånd i hånd med praksis.

”Vi har lært at lave en intervention. Det har været rigtigt fedt at gøre skridt for skridt – og så samtidig få en god respons. Det er positivt at udvikle noget, der kan bruges,” siger Sofie Franck.


Persontyper med et problematisk alkoholforbrug - som de unge ser det

De følgende persontyper bygger på samtalerne i projektets fire fokusgrupper med unge erhvervsskole- og gymnasieelever. Personerne er rangeret efter, hvor socialt acceptable typerne er efter de unges mening. (Illustrationerne er fra projektets afsluttende rapport og lavet af Thea Stoustrup)

Persontype 1:
'Stive Lars/Stive Lis'
Persontype 2:
'Coperen'/
'Den, der flygter'
Persontype 3:
'Alkoholikeren'

Har et for stort forbrug af alkohol.

Venner er ikke bekymrede og handler derfor ikke.

Kan ikke styre sig selv mens de drikker - har ingen 'stop-knap'.

Er ikke ansvarlig for sig selv når de bliver for fulde, er derfor en byrde for vennerne, irriterende.

Får fx ofte blackout, kaster op og lignende.

Drikker ikke alene.

Har et periodisk overforbrug af alkohol på grund af situations-specifikke problemer.

Venner er lidt bekymrede, men handler ikke på det.

Overforbrug set som forårsaget af konkret problem, altså en følelsesmæssig flugt fra fx kærestesorger.

'Usynlige' konsekvenser - fx social isolation.

Drikker alene og med andre.

Har et konstant overforbrug af alkohol.

Stereotyp på alkoholiker, der er svær at relatere til for de unge.

Er ikke selv ung ("De voksne" - "En, der er gammel"). Meget fjern fra de unges eget liv og erfaringer.

Går i behandlingstilbud eller har et behandlingskrævende forbrug.

Drikker alene.