14. august 2020

Ny undersøgelse skal afdække skolebørns læringstab under coronakrisen

Nyt projekt

Med en bevilling fra Spar Nord Fonden vil forskere fra Sociologisk Institut undersøge skolebørns læringstab under skolenedlukningerne og forskellene mellem ressourcestærke og mindre privilegerede familier.

Hjemmearbejde
Foto: Colourbox

I hvilken grad er skolebørns læring blevet påvirket af nedlukningerne af landets skoler under coronakrisen? Og har nedlukningen ramt børn fra socialt udsatte familier særligt hårdt?

Det er de centrale spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt skal belyse takket være en bevilling på 725.000 kr. fra Spar Nord Fonden. Bag undersøgelsen står lektor Kristian Bernt Karlson og ph.d.-studerende Jesper Fels Birkelund, begge Sociologisk Institut.

Forskerne vil analysere resultaterne fra de nationale tests i matematik og læsning før og efter skolelukningerne i foråret for at afdække det aftryk, som coronakrisen har sat på det faglige niveau blandt skolebørn fra 2. til 8. klasse. Samtidig skal undersøgelsen tegne et billede af de sociale mønstre bag præstationerne ved at inddrage data fra Danmarks Statistik om forældrenes sociale baggrund.

Coronakrisens sociale konsekvenser

Formodningen er, at ressourcestærke forældre har haft bedre mulighed for at understøtte deres børns læring ved den pludselige overgang til alternative undervisningsformer, f.eks. onlineundervisning, og derfor har oplevet et markant mindre læringstab end børn fra mindre privilegerede familier.

”Vi ved fra andre undersøgelser, at den sociale baggrund generelt har stor betydning, når vi taler om forældrestøtte og børns læring. Spørgsmålet er, i hvilken grad det også har været tilfældet under coronakrisens skolenedlukninger, og om der tegner sig særlige sociale mønstre, som man politisk kan tage højde for på sigt,” siger Kristian Bernt Karlson.

Han peger på, at det f.eks. kan handle om at optimere rammerne for hjemmeundervisning og skabe god kontakt mellem skole og alle forældre, også de socialt mindre stærke. I første omgang har undersøgelsen dog primært fokus på at lave en grundlæggende kortlægning af nedlukningens konsekvenser for børnenes faglige niveau.

Selve undersøgelsen løber fra april 2021 til marts 2022. Men selv hvis vi til den tid måske er kommet igennem coronakrisen og ikke står over for nye skolenedlukninger, er det ifølge Kristian Bernt Karlson stadig vigtigt at kende de langsigtede konsekvenser af forårets nedlukning.

”Selv et midlertidigt læringstab kan være et problem. Børnene kan komme til at stå dårligere fagligt rustet i deres videre uddannelse og senere på arbejdsmarkedet. Og forstærkes den negative sociale arv, kan det gå ud over børnenes sociale mobilitet. Derfor er det så vigtigt at forstå, hvad nedlukningerne rent faktisk har betydet for skolebørnene og måske kompensere for dem,” siger han.