Dansk Sociologi nr. 2, 2015: "Civilsamfund og Frivillighed"
Frivillige er i høj kurs. Det er ikke længere kun foreningslivet, som drager nytte af danskernes frivillige engagement. I store dele af den offentlige sektor har man også fået blik for, at frivillige måske kan bidrage til at løse en række forskellige velfærds-opgaver. Dansk Sociologi, nr. 2, 26. årgang ser nærmere på temaet ”Civilsamfund og frivillighed”
Frivilligheden går i arv
I artiklen ”Formel frivillighed og uformel hjælp” analyserer Jonathan Hermansen og Thomas P. Boje to forskellige former for civilt engagement: Den formelle frivillighed, som typisk foregår i foreninger og offentlige organisationer, samt den uformelle hjælp, som f.eks. finder sted mellem naboer, venner og familier. Uformelle hjælpeaktiviteter er af stor betydning for samfundets sammenhængs-kraft, men er ofte et overset aspekt i studier af det civile samfund. Folk, der er aktive i begge disse former for frivilligt engagement, er typisk kendetegnet ved, at have flere sociale og økonomiske ressourcer og mere tillid til andre personer. Desuden viser artiklen, at frivilligheden i et vist omfang går i arv. Folk, der er vokset om med frivillighed i familien, er mere tilbøjelige til selv at blive frivillige.
Hvad er det, der gør, at folk går ind i frivilligt arbejde, og hvad får folk til at fortsætte?
I artiklen ”De stabile frivillige” viser Erik Petrovski, at human kapital ressourcer (uddannelse og arbejdsmarkedsstatus) spiller en central rolle for, om man starter med at deltage i frivillige aktiviteter. Desuden er det afgørende, hvilken livsfase man er i. Et stort antal personer starter på deres frivillighedskarriere i midt-30erne. Når man først har fået foden indenfor, er det i højere grad de organisatoriske forhold og intensiteten i det frivillige engagement, som har betydning.
En lignende skelnen handler om, hvad der gør, at en person bliver frivillig, og hvad der har betydning for, hvor meget tid, der bruges på det frivillige arbejde. I Hans-Peter Y. Qvists artikel ”Deltagelse i frivilligt arbejde og tidsforbrug på frivilligt arbejde: To sider af samme sag?”, viser resultaterne, at beslutningen om at deltage typisk er betinget af human kapital ressourcer og folks sociale netværk, mens den tid, personen bruger til frivilligt arbejde, er betinget af den tid, man bruger på det lønnede arbejde, samt hvorvidt man har små børn i husstanden.
Livsfaser, køn og frivilligt engagement
I artiklen ”Mobilitet i den frivillige sektor: En panel-analyse af danskernes frivillige engagement fra 2004 til 2012” af Morten Frederiksen og Rasmus Møberg analyseres de bevægelser, som er sket i danskernes civile engagement fra 2004 til 2012. Deres analyser viser bl.a. at forholdet mellem køn og frivilligt arbejde er anderledes end, hvad specielt amerikanske undersøgelser finder. Danske kvinder er og forbliver mere frivilligt aktive i forbindelse med, at de stifter familie. For det andet finder de klare indikatorer på en livsfase-effekt i og med, at børn i skolealderen øger deltagelsen i frivilligt arbejde i både idræts- og velfærdssektorerne. På samme måde som børn får forældrene ind i det frivillige arbejde, så forlader forældrene det frivillige arbejde igen, når børnene bliver ældre.
Redaktørerne af dette nummer er Thomas P. Boje (boje@ruc.dk) og Klaus Levinsen (khl@sam.sdu.dk)
Om Dansk Sociologi
Tidsskriftet Dansk Sociologi er et videnskabeligt funderet sociologisk tidsskrift.
Det henvender sig til alle med interesse for aktuelle samfundsmæssige spørgsmål.
Dansk Sociologi udkommer fire gange om året og bringer peer-reviewede artikler,
kronikker, kommentarer, essays, review-essays og en lang række anmeldelser af
sociologisk faglitteratur. Tidsskriftet udgives af Dansk Sociologiforening.