Denne afhandling undersøger den rolle, som unges forventninger til deres fremtidige muligheder i uddannelsessystemet spiller i skabelsen af uddannelsesmæssig chanceulighed i postindustrielle samfund. Afhandlingen tager afsæt i teorien om rationelle valghandlinger, der er i de senere år har vundet indpas i den internationale, sociologiske forskning i chanceulighed. Hovedargumentet er, at unge danner deres uddannelsesforventninger ved at vurdere konsekvenserne af de uddannelsesvalg, de står over for i deres uddannelseskarrierer. Denne forventningsdannelse anskues i afhandlingen som en læringsproces, hvorigennem de unge forholder sig til både sig selv og fremtiden i lyset af deres faglige formåen og sociale baggrund. En vigtig konsekvens af denne læringsproces er, at den sociale baggrund sætter sig igennem i unges uddannelsesvalg selv blandt unge med samme faglige kvalifikationer. Chanceuligheden virker med andre ord igennem de forventninger, unge har til deres fremtid. Afhandlingen udvikler disse idéer over fem kapitler.

I kapitel I, der er et introducerende oversigtskapitel, placeres afhandlingens forskningsmæssige bidrag inden for den sociologiske forskningstradition. Kapitlet redegør for, hvordan teorier, der placerer årsagen til chanceulighed i familiers forskellige økonomiske og kulturelle ressourcer, komplementeres af teorier, der placerer årsagen i unges socialt strukturerede orientering mod deres uddannelsesmæssige fremtid. Kapitlet definerer endvidere begrebet ”forventning”, der spiller en central rolle i afhandlingens teoretiske bidrag. Sidst diskuterer kapitlet, med udgangspunkt i en analyse af social ulighed i uddannelsesforventninger blandt unge i Danmark, hvordan afhandlingen kan informere fremtidige uddannelsesreformer, der har til hensigt at forøge den sociale mobilitet.

 
I kapitel II og III, der udgør afhandlingens mere teoretiske bidrag, undersøges den læringsproces, hvorigennem unge danner deres uddannelsesforventninger. Det overordnede argument i de to kapitler er, at unge opdaterer deres forventninger i lyset af de signaler om deres faglige formåen, de får i skolen. I kapitel II studeres den betydning, som inddeling af elever efter evner har for gymnasieelevers uddannelsesforventninger i USA. I kapitel III rettes blikket mod årskarakterens rolle i forventningsdannelsen blandt socialt udsatte gymnasieelever i USA. De empiriske analyser i begge kapitler viser entydigt, at unge aktivt regulerer deres uddannelsesforventninger på baggrund af de signaler, de får om deres faglige formåen i gymnasiet. Analyserne i de to kapitler viser dermed, at uddannelsessystemet spiller en central rolle i unges forventningsdannelse.

Kapitel IV og V udgør afhandlingens mere metodologiske bidrag. I kapitel IV udvikles en generel metode til at bryde totale effekter ned i direkte og indirekte effekter i logistiske regressionsmodeller. Metoden løser et problem, der længe har voldt den sociologiske metodeforskning problemer: At man ikke direkte kan sammenligne logistiske regressionskoefficienter på tværs af modeller med forskellige baggrundsvariable. I kapital V anvendes denne metode til at konceptualisere og kvantificere den social baggrunds indflydelse på uddannelsesvalg blandt unge med samme faglige kvalifikationer. Denne indflydelse forklares af teorien om relativ risiko aversion, der antager, at unges forventede afkast af uddannelse afhænger af deres sociale baggrund. Kapitlet tester denne antagelse indirekte ved at dekomponere chanceuligheden i at få en universitetsuddannelse for en kohorte født i 1954 i Danmark. Analysen viser, at ca. 60 procent af chanceuligheden skyldes socialbaggrundsforskelle i de forventede afkast af uddannelsen. Analysens resultater er dermed i tråd med den internationale forskning på området, der viser, at uddannelsesforventninger har en central betydning i skabelsen af uddannelsesmæssig chanceulighed i postindustrielle samfund.