19. februar 2020

Børn fra højere middelklasse valgte matematisk studentereksamen

Social mobilitet

En sociologisk analyse af folkeskolekarakterer og forældre-baggrund for unge født i 1986 tyder på, at social baggrund har betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse, og at forskellene i valg ikke alene kan forklares med de unges faglige kunnen.

En stor gruppe studenter med studenterhuer på
Foto: Colourbox. 

Dobbelt så stor en andel af unge fra hjem i den højere middelklasse tog en matematisk studentereksamen sammenlignet med unge, der voksede op i arbejderklassehjem.  Det viser tal fra en igangværende sociologisk undersøgelse, der ser på betydningen af forældrenes sociale baggrund for valget af ungdomsuddannelse for danske unge født i 1986.

Andre resultater fra samme undersøgelse indikerer, at den matematiske studentereksamen i højere grad gav adgang til at tilhøre den højere middelklasse i samfundet som voksen.

- Dermed tyder på vores analyse på, at valget af ungdomsuddannelse er med til at hæmme den sociale mobilitet. En oplagt forklaring ville være, at børn fra hjem i den øvre middelklasse klarer sig bedre i folkeskolen end børn fra arbejderklassen, og at valget afhænger af deres faglige kunnen. Men når vi dykker ned i denne unge gruppes folkeskolekarakter kan vi se, at faglig formåen ikke alene kan forklare, hvorfor unge med forskellige baggrunde vælger så forskelligt i forhold til ungdomsuddannelser, siger Kristian Karlson, der er lektor ved Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Han har analyseret tallene sammen med professor mso David Reimer, Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Jesper Fels Birkelund, Sociologisk Institut.

Tallene stammer fra Danmarks Statistik og er analyseret som en del af forskningsprojektet LIFETRACK, der er støttet af NORFACE (en sammenslutning af nationale forskningsråd i Europa).  De samlede resultater af forskernes analyse forventes offentliggjort i et arbejdspapir i foråret 2020.

Figuren viser andelen af danske unge f. 1986, der afsluttede udvalgte ungdomsuddannelser på tværs af forældrenes sociale baggrund.

Figuren viser andelen af danske unge f. 1986, der afsluttede udvalgte ungdomsuddannelser på tværs af forældrenes sociale baggrund.

 Undersøgelse af position på arbejdsmarkedet

Forskerne har i forbindelse med samme forskningsprojekt også undersøgt positionen på arbejdsmarkedet hos en ældre årgang og fundet, at blandt 40-årige har den matematiske studentereksamen i højere grad givet adgang til den højere middelklasse.

Denne analyse viser fx, at blandt personer med en matematisk studentereksamen er 80 procent en del af den højere middelklasse som 40-årige, mens det samme fx gælder for 50 procent af de personer, der har taget en højere handelseksamen.

Analyserne baserer sig på data fra før gymnasiereformen, og derfor er det blandt andet valget mellem sproglig og matematisk linje på STX, forskerne har set på. I dag ser selve valget af ungdomsuddannelse anderledes ud, fx vælger man nu mellem en række studie-retninger på STX.

- En undersøgelse fra Danske Erhverv lavet sidste år, understøtter dog, at vores analyse også kan være relevant i dag. Danske Erhvervs undersøgelse viser, at børn af akademikere nu især vælger matematik, fysik og kemi på højt niveau på STX, forklarer Kristian Bernt Karlson.

Hvad betyder den unges ambition og kendskabet til uddannelserne?

Selvom unge fra arbejderklassehjem gennemsnitligt ikke har lige så høje karakterer i folkeskolen som de unge fra hjem i den øvre middelklasse, peger undersøgelsen på, at forskelle i faglig formåen ikke alene forklarer valgene af ungdomsuddannelse.

Derfor undersøger forskerne ved LIFETRACK nu andre mulige forklaringer:

- Det kan handle om, hvilke ambitioner de unge har sig med sig hjemmefra. En anden mulighed er, at der i nogle grupper er et større kendskab til bestemte ungdomsuddannelser, siger Kristian Karlson.