Hvor forsvandt vi hen? En rekonstruktion af hverdagen under Coronakrisen

For at bekæmpe SARS-CoV-2 og COVID-19 har regeringer rundt omkring i verden implementeret drastiske politikker omkring overholdelse af social afstand ved fx at lukke skoler og universiteter, lukke nationale grænser eller sætte områder eller regioner i karantæne. Den epidemiologiske begrundelse for disse tiltag er, at de flader kurven ud, reducerer sandsynligheden for at overbelaste hospitalerne og derved forhindrer sundhedssystemet i at kollapse. Forskning har dog længe vist, at social kontakt påvirker mentalt og fysisk helbred.

Vi foretager ugentligt online spørgeskemaundersøgelser for at analysere politikkerne omkring social afstands indvirkning på hverdagsrutiner, mental sundhed og familieliv. Blandt spørgsmålene vi forsøger at besvare er følgende: Hvem følger anbefalingerne (eller kravene) om at blive hjemme og reducere antallet af sociale kontakter? Hvilke potentielt farlige rutiner vil folk have svært ved at afholde sig fra? Hvordan reorganiserer familier deres hverdagsrutiner, så der er plads til både børnepasning og arbejde? Hvordan tilpasser de sig arbejdsløshed og sygdom? For hvilke typer af par og familier leder indespærring og karantæne til konflikter og hvilke familier kan klare disse udfordringer eller endda bruge den ekstra tid til at forbedre deres forhold?

Hvad er konsekvenserne af social afstand for individuel modstandskraft og mental sundhed? Som pandemien fortsætter, hvem vil så fortsætte disse nye rutiner, og hvorfor vender andre tilbage til tidligere vaner? Svarene til disse og andre relaterede spørgsmål vil være afgørende for overvågningen af de potentielle utilsigtede konsekvenser og risici, som social afstand medfører og til målretning af politiske modforanstaltninger.