Artiklen handler om hjemmets eksistentielle betydning for ældre mennesker. Gennem portrætter af tre pensionister viser forfatterne, hvordan hjemmet i takt med aldringen kommer til at repræsentere en stadig stærkere identitetsforankring for den enkelte. Det belyses, hvordan hjemmet kan afspejle ønsket om en bestemt type af socialt liv, hvordan det fungerer som en modpol til omverdenen, og hvordan det også er en arena for selvpræsentation. Hjemmet skaber kontinuitet i livet og virker som et anker for de gode minder og oplevelser. Hjemmet kan dog også have en negativ indvirken på den enkelte, fordi det kan være med til at fastholde et minde om den person, som man var engang, men som man ikke helt kan være længere.