Analysen af tre af VK-regeringernes beskæftigelsespolitiske reformer viser, at arbejdsmarkedets parter har haft nogen indflydelse på fastsættelsen af dagsordenen og udmøntningen af de politiske aftaler i lovgivning, mens indflydelse på den egentlige politikformulering har været svag. Det har været med til at svække parternes indflydelse i politikformuleringen, at Beskæftigelsesministeriet siden midten af 1990'erne har fulgt en 'partsinddragelse light'-strategi, hvor indledende øvelser og analysearbejde forberedes af embedsværket i en relativ lukket proces, og parterne først involveres (enkeltvis og overvejende uformelt), når ministeriet har sine prioriteringer vedrørende overordnede mål og midler klarlagt. Hvorvidt parterne også i fremtiden vil spille en rolle i beskæftigelsespolitikken hænger ikke mindst sammen med den politisk-administrative vilje til at give indflydelse, parternes egen evne til at vinde indflydelse og andre samfundsaktørers evne til at vinde indflydelse.