I dette kapitel belyses, hvad der kendetegner sikrede døgninstitutioner for børn
og unge mellem 12 og 18 år i Danmark. Institutionerne findes i et særligt spændingsfelt mellem hjælp og kontrol, som sætter sig igennem på alle niveauer, også i hverdagen på institutionerne. Anbringelsen opleves af de anbragte unge som en samfundsmæssig eksklusion, og de unge håndterer anbringelsen via forskellige
strategier. Hvor nogle unge accepterer anbringelsen, gør andre unge modstand. De sikrede institutioners potentiale for samfundsmæssig reintegration er yderst begrænset, og deres formål fremstår primært som kortvarig, humanistisk indespærring af kriminelle og socialt udsatte unge.