Islam er en monoteistisk religion, der ligesom kristen- og jødedommen har en forestilling om et liv efter døden. De sproglige beskrivelser af efterlivet påvirker de forventninger, der er til selve dødsøjeblikket og til den efterfølgende behandling af kroppen. Sprogbillederne fungerer vejledende for troende og aktualiseres, når man rammes af sygdom og død. Det er derfor en fordel for sundhedspersonalet at kende til de mest udbredte muslimske beskrivelser af døden, for at kunne forstå de metaforer, som patienter med en muslimsk baggrund handler ud fra. Temaet indgår som en del af en undersøgelse af kristen og muslimske kræftpatienters eksistentielle overvejelser og åndelige behov i forbindelse med at være konfronteret med døden. Artiklen vil give et overblik over de vigtigste faser, der indgår i en traditionel muslimsk forståelse af døden som overgang til det evige liv.