Det danske arbejdsmarked har vist sig succesfuldt på en række områder med lav arbejdsløshed, voksende beskæftigelse og høj jobmobilitet. Dette skyldes ikke mindst den såkaldt danske flexicuritymodel. Imidlertid udvikler fleksibiliteten på arbejdsmarkedet sig, og der er meget der tyder på, at hyre/fyre-fleksibiliteten ikke får samme dominerende position på fremtidens arbejdsmarked. Siden årtusindeskiftet har der i Danmark været en stigende brug af atypisk beskæftigelse. I artiklen undersøger vi, hvordan kontraktfleksibiliteten, dvs. atypisk beskæftigelse i henhold til de tre parametre: beskæftigelsesstatus, kontraktens varighed og timetal, har udviklet sig i Danmark, og hvilke konsekvenser det har for beskæftigedes adgang til flexicuritymodellen. Analytisk tager vi afsæt i flexicurity- og segmenteringslitteraturen og trækker på data fra Arbejdskraftundersøgelsen og en ny survey med svar fra 3.120 atypisk beskæftigede på kanten af arbejdsmarkedet. Afslutningsvis diskuteres, om flexicuritymodellen kan tilpasses den voksende kontraktfleksibilitet på fremtidens arbejdsmarked.