TY - RPRT

T1 - Mindsteløn i Europa

T2 - Lovregulering og almengyldige overenskomster - Hvorfor og hvad er erfaringerne?

AU - Andersen, Søren Kaj

AU - Hansen, Bjørn

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - I dag regulerer 20 ud af de 27 EU-stater mindsteløn via lovgivning; 13 stater har både en lovbestemt mindsteløn og lovgivning, der giver mulighed for at gøre overenskomster almengyldige. Fem lande har ikke en lovbestemt mindsteløn, men gør brug af almengyldige overenskomster. Kun i tre lande baseres mindsteløn ude­lukkende på forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter: Danmark, Sverige og Cypern. Formålet med dette notat er at give et overblik over, hvordan mindsteløn reguleres i Eu­ropa i dag. Vi forsøger at besvare spørgsmålene om, hvordan de forskellige lovgivningsbaserede systemer for regulering af mindsteløn fungerer, hvilke effekter og konsekvenser systemerne har, samt hvad der er baggrunden for at indføre lov om mindsteløn og/eller brug af almengyl­dige overenskomster. Blandt de 27 EU-lande har vi udvalgt fem lande, der analyseres nærmere og som på forskellig vis er re­præsentative for udviklingen i reguleringen af mindsteløn ved henholdsvis lov og almengyldige overenskomster. Det drejer sig om Frankrig, Spanien, Holland, Storbri­tannien og Tyskland. Desuden indgår EØS-landet Norge i analyserne.Notat er bygget op omkring to hovedafsnit. Det første udgøres af analysen af mindstelønsregulering i de seks udvalgte lande. Notatets andet hovedafsnit er en tværgående analyse af mindstelønsreguleringen i de forskellige lande. Det bliver konkluderet, at i hvor der i de senere år enten er indført en lovfastsat mindsteløn eller skabt adgang til brug af almengyldige overenskomster har særligt fire forhold begrundet udviklingen: 1. Et stigende antal lønmodtagere i lavtlønsområder; 2. Faldende organiseringsgrad og ligeledes faldende dækningsgrad for overenskomster; 3. Stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft og her særligt fra Østeuropa; 4. Begrænsninger i faglige aktionsmuligheder, som her først og fremmest omhandler de faglige organisationer muligheder for at gennemføre blokader og lignende over for fx udstationerede virksomheder.Det viser sig dog også, at trods lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster er der problemer med omgåelse af reglerne i de analyserede lande. Hverken lov om mindsteløn eller almengyldige overenskomster er således endegyldige løsninger.

AB - I dag regulerer 20 ud af de 27 EU-stater mindsteløn via lovgivning; 13 stater har både en lovbestemt mindsteløn og lovgivning, der giver mulighed for at gøre overenskomster almengyldige. Fem lande har ikke en lovbestemt mindsteløn, men gør brug af almengyldige overenskomster. Kun i tre lande baseres mindsteløn ude­lukkende på forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter: Danmark, Sverige og Cypern. Formålet med dette notat er at give et overblik over, hvordan mindsteløn reguleres i Eu­ropa i dag. Vi forsøger at besvare spørgsmålene om, hvordan de forskellige lovgivningsbaserede systemer for regulering af mindsteløn fungerer, hvilke effekter og konsekvenser systemerne har, samt hvad der er baggrunden for at indføre lov om mindsteløn og/eller brug af almengyl­dige overenskomster. Blandt de 27 EU-lande har vi udvalgt fem lande, der analyseres nærmere og som på forskellig vis er re­præsentative for udviklingen i reguleringen af mindsteløn ved henholdsvis lov og almengyldige overenskomster. Det drejer sig om Frankrig, Spanien, Holland, Storbri­tannien og Tyskland. Desuden indgår EØS-landet Norge i analyserne.Notat er bygget op omkring to hovedafsnit. Det første udgøres af analysen af mindstelønsregulering i de seks udvalgte lande. Notatets andet hovedafsnit er en tværgående analyse af mindstelønsreguleringen i de forskellige lande. Det bliver konkluderet, at i hvor der i de senere år enten er indført en lovfastsat mindsteløn eller skabt adgang til brug af almengyldige overenskomster har særligt fire forhold begrundet udviklingen: 1. Et stigende antal lønmodtagere i lavtlønsområder; 2. Faldende organiseringsgrad og ligeledes faldende dækningsgrad for overenskomster; 3. Stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft og her særligt fra Østeuropa; 4. Begrænsninger i faglige aktionsmuligheder, som her først og fremmest omhandler de faglige organisationer muligheder for at gennemføre blokader og lignende over for fx udstationerede virksomheder.Det viser sig dog også, at trods lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster er der problemer med omgåelse af reglerne i de analyserede lande. Hverken lov om mindsteløn eller almengyldige overenskomster er således endegyldige løsninger.

M3 - Rapport

SN - 8791833221

T3 - FAOS Forskningsnotat

BT - Mindsteløn i Europa

PB - Museum Tusculanum

CY - Kbh.

ER -