Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Outsourcing og omstilling : de danske drivhusgasudledninger genfortolket. / Lund, Jens Friis; Bjørn, Anders; Simonsen, Mikkel Bosack; Jacobsen, Stefan Gaarsmand; Blok, Anders; Jensen, Charlotte Louise.

I: Samfundsøkonomen, Bind 2019, Nr. 4, 2019, s. 15-24.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Lund, JF, Bjørn, A, Simonsen, MB, Jacobsen, SG, Blok, A & Jensen, CL 2019, 'Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket', Samfundsøkonomen, bind 2019, nr. 4, s. 15-24. <https://www.djoef-forlag.dk/openaccess/samf/samfdocs/2019/2019_4/Samf_3_4_2019.pdf>

APA

Lund, J. F., Bjørn, A., Simonsen, M. B., Jacobsen, S. G., Blok, A., & Jensen, C. L. (2019). Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket. Samfundsøkonomen, 2019(4), 15-24. https://www.djoef-forlag.dk/openaccess/samf/samfdocs/2019/2019_4/Samf_3_4_2019.pdf

Vancouver

Lund JF, Bjørn A, Simonsen MB, Jacobsen SG, Blok A, Jensen CL. Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket. Samfundsøkonomen. 2019;2019(4):15-24.

Author

Lund, Jens Friis ; Bjørn, Anders ; Simonsen, Mikkel Bosack ; Jacobsen, Stefan Gaarsmand ; Blok, Anders ; Jensen, Charlotte Louise. / Outsourcing og omstilling : de danske drivhusgasudledninger genfortolket. I: Samfundsøkonomen. 2019 ; Bind 2019, Nr. 4. s. 15-24.

Bibtex

@article{c7e82787c9244ffe994d7b3bfd56de4a,
title = "Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket",
abstract = "I denne artikel pr{\ae}senterer og sammenligner vi de danske drivhusgasudledninger per person over tid som opgjort efter UNFCCC{\textquoteright}s territorialprincip og et forbrugsbaseret princip baseret p{\aa} en input-output database. Sammenligningen viser, at de forbrugsbaserede udledninger er h{\o}jere og er faldet langsommere end udledningerne baseret p{\aa} UNFCCC-princippet. En stigende andel af udledningerne forbundet med opretholdelsen af det danske samfund og danskernes levevis falder dermed uden for de m{\aa}l, vi aktuelt forholder os til politisk herhjemme. Vi udleder dern{\ae}st et m{\aa}l for drivhusgasudledninger per person i 2030 baseret p{\aa} emissionsscenarier, som opfylder Paris-aftalens m{\aa}ls{\ae}tning og en lige ret til udledning for alle personer i verden. Vi viser, at selv hvis det lykkes at n{\aa} det danske reduktionsm{\aa}l p{\aa} 70 % for territorielle emissioner i 2030, s{\aa} vil den gennemsnitlige danskers forbrugsbaserede drivhusgasudledninger med h{\o}j sandsynlighed fortsat ligge v{\ae}sentligt over det globale gennemsnitlige niveau, som kr{\ae}ves, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens m{\aa}ls{\ae}tning. Vi foresl{\aa}r p{\aa} den baggrund, at Danmark aktivt s{\o}ger at reducere ogs{\aa} de dele af de forbrugsbaserede udledninger, som ikke t{\ae}lles i det danske regnskab under UNFCCC-princippet.",
author = "Lund, {Jens Friis} and Anders Bj{\o}rn and Simonsen, {Mikkel Bosack} and Jacobsen, {Stefan Gaarsmand} and Anders Blok and Jensen, {Charlotte Louise}",
year = "2019",
language = "Dansk",
volume = "2019",
pages = "15--24",
journal = "Samfundsoekonomen",
issn = "0108-3937",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "4",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Outsourcing og omstilling

T2 - de danske drivhusgasudledninger genfortolket

AU - Lund, Jens Friis

AU - Bjørn, Anders

AU - Simonsen, Mikkel Bosack

AU - Jacobsen, Stefan Gaarsmand

AU - Blok, Anders

AU - Jensen, Charlotte Louise

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - I denne artikel præsenterer og sammenligner vi de danske drivhusgasudledninger per person over tid som opgjort efter UNFCCC’s territorialprincip og et forbrugsbaseret princip baseret på en input-output database. Sammenligningen viser, at de forbrugsbaserede udledninger er højere og er faldet langsommere end udledningerne baseret på UNFCCC-princippet. En stigende andel af udledningerne forbundet med opretholdelsen af det danske samfund og danskernes levevis falder dermed uden for de mål, vi aktuelt forholder os til politisk herhjemme. Vi udleder dernæst et mål for drivhusgasudledninger per person i 2030 baseret på emissionsscenarier, som opfylder Paris-aftalens målsætning og en lige ret til udledning for alle personer i verden. Vi viser, at selv hvis det lykkes at nå det danske reduktionsmål på 70 % for territorielle emissioner i 2030, så vil den gennemsnitlige danskers forbrugsbaserede drivhusgasudledninger med høj sandsynlighed fortsat ligge væsentligt over det globale gennemsnitlige niveau, som kræves, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens målsætning. Vi foreslår på den baggrund, at Danmark aktivt søger at reducere også de dele af de forbrugsbaserede udledninger, som ikke tælles i det danske regnskab under UNFCCC-princippet.

AB - I denne artikel præsenterer og sammenligner vi de danske drivhusgasudledninger per person over tid som opgjort efter UNFCCC’s territorialprincip og et forbrugsbaseret princip baseret på en input-output database. Sammenligningen viser, at de forbrugsbaserede udledninger er højere og er faldet langsommere end udledningerne baseret på UNFCCC-princippet. En stigende andel af udledningerne forbundet med opretholdelsen af det danske samfund og danskernes levevis falder dermed uden for de mål, vi aktuelt forholder os til politisk herhjemme. Vi udleder dernæst et mål for drivhusgasudledninger per person i 2030 baseret på emissionsscenarier, som opfylder Paris-aftalens målsætning og en lige ret til udledning for alle personer i verden. Vi viser, at selv hvis det lykkes at nå det danske reduktionsmål på 70 % for territorielle emissioner i 2030, så vil den gennemsnitlige danskers forbrugsbaserede drivhusgasudledninger med høj sandsynlighed fortsat ligge væsentligt over det globale gennemsnitlige niveau, som kræves, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens målsætning. Vi foreslår på den baggrund, at Danmark aktivt søger at reducere også de dele af de forbrugsbaserede udledninger, som ikke tælles i det danske regnskab under UNFCCC-princippet.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2019

SP - 15

EP - 24

JO - Samfundsoekonomen

JF - Samfundsoekonomen

SN - 0108-3937

IS - 4

ER -

ID: 234022826