Youth behind bars: An ethnographic study of youth confined in secure care institutions in Denmark

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Youth behind bars : An ethnographic study of youth confined in secure care institutions in Denmark. / Bengtsson, Tea Torbenfeldt.

Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2012. 227 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Bengtsson, TT 2012, Youth behind bars: An ethnographic study of youth confined in secure care institutions in Denmark. Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

APA

Bengtsson, T. T. (2012). Youth behind bars: An ethnographic study of youth confined in secure care institutions in Denmark.

Vancouver

Bengtsson TT. Youth behind bars: An ethnographic study of youth confined in secure care institutions in Denmark. Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2012. 227 s.

Author

Bengtsson, Tea Torbenfeldt. / Youth behind bars : An ethnographic study of youth confined in secure care institutions in Denmark. Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2012. 227 s.

Bibtex

@phdthesis{5ab04f4b7b8f4f86be19be2e5ec3cb2b,
title = "Youth behind bars: An ethnographic study of youth confined in secure care institutions in Denmark",
abstract = "Gennem et etnografisk studie unders{\o}ger denne ph.d.-afhandling unges hverdagsliv og meningsskabelse p{\aa} sikrede institutioner i Danmark. Afhandlingens form{\aa}l er via teorier om ungdom og kriminalitet at unders{\o}ge, hvordan unge indesp{\ae}rret p{\aa} sikrede institutioner skaber mening i deres hverdagsliv b{\aa}de inden for og uden for institutionen. Med afs{\ae}t i en relationel tilgang, funderet i interaktionismen, udforskes det, hvordan de unge i deres hverdagsliv tilskriver tilsyneladende meningsl{\o}se handlinger og situationer mening. Data, som omfatter b{\aa}de observationer og interviews med den anbragte unge, analyseres som kontekstafh{\ae}ngig og relationelt konstrueret.Sikrede institutioner er en af samfundets beholdere for dem, som er u{\o}nskede – dem som {\o}nskes gemt, undg{\aa}et og kontrolleret – og dermed et unikt sted at opn{\aa} indblik i netop kriminelle og afvigende unges liv og meningsskabelse. Analyserne viser, at b{\aa}de ventetid og kedsomhed er grundl{\ae}ggende erfaringer, som de unge f{\aa}r p{\aa} sikrede institutioner, men ogs{\aa}, at netop disse erfaringer er genkendelige fra deres liv uden for den sikrede institution. De unge h{\aa}ndterer oplevelsen af kedsomhed ved at skabe sp{\ae}nding og ved at skabe afvigende subkulturer, som hylder ekstrem sp{\ae}nding i form af kriminalitet, men ogs{\aa} venskab og loyalitet. P{\aa} de sikrede afdelinger viser disse subkulturer sig i form af de unges brug af bestemte stil-udtryk og en dyrkelse af livet p{\aa} gaden uden for institutionerne.Uden for de sikrede institutioner er de unges afvigende subkulturer nemlig ikke alene et stilm{\ae}ssigt valg, men ogs{\aa} t{\ae}t knyttet til deres erfaring med livet p{\aa} gaden i udsatte boligomr{\aa}der. De unges subkulturer er s{\aa}ledes skabt af de unges unikke erfaring af intersektionen mellem klasse, etnicitet og k{\o}n i deres hverdagsliv uden for institutionerne. Selvom de unge identificerer sig st{\ae}rkt med deres afvigende subkulturer, s{\aa} anser de ogs{\aa} til tider deres kriminalitet og generelle livssituation p{\aa} samfundets kant som problematisk. Disse divergerende perspektiver betyder, at det til tider er sv{\ae}rt for de unge at skabe trov{\ae}rdige selvfremstillinger. De unges fors{\o}g p{\aa} at skabe trov{\ae}rdige selvfremstillinger bliver imidlertid meningsfulde, n{\aa}r de analyseres som deres aktive fors{\o}g p{\aa} at beg{\aa} sig i et samfund, som fra deres perspektiv praktiserer eksklusion.",
author = "Bengtsson, {Tea Torbenfeldt}",
year = "2012",
language = "English",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Youth behind bars

T2 - An ethnographic study of youth confined in secure care institutions in Denmark

AU - Bengtsson, Tea Torbenfeldt

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Gennem et etnografisk studie undersøger denne ph.d.-afhandling unges hverdagsliv og meningsskabelse på sikrede institutioner i Danmark. Afhandlingens formål er via teorier om ungdom og kriminalitet at undersøge, hvordan unge indespærret på sikrede institutioner skaber mening i deres hverdagsliv både inden for og uden for institutionen. Med afsæt i en relationel tilgang, funderet i interaktionismen, udforskes det, hvordan de unge i deres hverdagsliv tilskriver tilsyneladende meningsløse handlinger og situationer mening. Data, som omfatter både observationer og interviews med den anbragte unge, analyseres som kontekstafhængig og relationelt konstrueret.Sikrede institutioner er en af samfundets beholdere for dem, som er uønskede – dem som ønskes gemt, undgået og kontrolleret – og dermed et unikt sted at opnå indblik i netop kriminelle og afvigende unges liv og meningsskabelse. Analyserne viser, at både ventetid og kedsomhed er grundlæggende erfaringer, som de unge får på sikrede institutioner, men også, at netop disse erfaringer er genkendelige fra deres liv uden for den sikrede institution. De unge håndterer oplevelsen af kedsomhed ved at skabe spænding og ved at skabe afvigende subkulturer, som hylder ekstrem spænding i form af kriminalitet, men også venskab og loyalitet. På de sikrede afdelinger viser disse subkulturer sig i form af de unges brug af bestemte stil-udtryk og en dyrkelse af livet på gaden uden for institutionerne.Uden for de sikrede institutioner er de unges afvigende subkulturer nemlig ikke alene et stilmæssigt valg, men også tæt knyttet til deres erfaring med livet på gaden i udsatte boligområder. De unges subkulturer er således skabt af de unges unikke erfaring af intersektionen mellem klasse, etnicitet og køn i deres hverdagsliv uden for institutionerne. Selvom de unge identificerer sig stærkt med deres afvigende subkulturer, så anser de også til tider deres kriminalitet og generelle livssituation på samfundets kant som problematisk. Disse divergerende perspektiver betyder, at det til tider er svært for de unge at skabe troværdige selvfremstillinger. De unges forsøg på at skabe troværdige selvfremstillinger bliver imidlertid meningsfulde, når de analyseres som deres aktive forsøg på at begå sig i et samfund, som fra deres perspektiv praktiserer eksklusion.

AB - Gennem et etnografisk studie undersøger denne ph.d.-afhandling unges hverdagsliv og meningsskabelse på sikrede institutioner i Danmark. Afhandlingens formål er via teorier om ungdom og kriminalitet at undersøge, hvordan unge indespærret på sikrede institutioner skaber mening i deres hverdagsliv både inden for og uden for institutionen. Med afsæt i en relationel tilgang, funderet i interaktionismen, udforskes det, hvordan de unge i deres hverdagsliv tilskriver tilsyneladende meningsløse handlinger og situationer mening. Data, som omfatter både observationer og interviews med den anbragte unge, analyseres som kontekstafhængig og relationelt konstrueret.Sikrede institutioner er en af samfundets beholdere for dem, som er uønskede – dem som ønskes gemt, undgået og kontrolleret – og dermed et unikt sted at opnå indblik i netop kriminelle og afvigende unges liv og meningsskabelse. Analyserne viser, at både ventetid og kedsomhed er grundlæggende erfaringer, som de unge får på sikrede institutioner, men også, at netop disse erfaringer er genkendelige fra deres liv uden for den sikrede institution. De unge håndterer oplevelsen af kedsomhed ved at skabe spænding og ved at skabe afvigende subkulturer, som hylder ekstrem spænding i form af kriminalitet, men også venskab og loyalitet. På de sikrede afdelinger viser disse subkulturer sig i form af de unges brug af bestemte stil-udtryk og en dyrkelse af livet på gaden uden for institutionerne.Uden for de sikrede institutioner er de unges afvigende subkulturer nemlig ikke alene et stilmæssigt valg, men også tæt knyttet til deres erfaring med livet på gaden i udsatte boligområder. De unges subkulturer er således skabt af de unges unikke erfaring af intersektionen mellem klasse, etnicitet og køn i deres hverdagsliv uden for institutionerne. Selvom de unge identificerer sig stærkt med deres afvigende subkulturer, så anser de også til tider deres kriminalitet og generelle livssituation på samfundets kant som problematisk. Disse divergerende perspektiver betyder, at det til tider er svært for de unge at skabe troværdige selvfremstillinger. De unges forsøg på at skabe troværdige selvfremstillinger bliver imidlertid meningsfulde, når de analyseres som deres aktive forsøg på at begå sig i et samfund, som fra deres perspektiv praktiserer eksklusion.

M3 - Ph.D. thesis

BT - Youth behind bars

CY - Sociologisk Institut, Københavns Universitet

ER -

ID: 40719378